Hvem jeg er – iflg. www.borger.dk

Hvis man er i tvivl om hvem man er – og jeg befinder mig i kronisk identitetskrise – kan man få en smule hjælp, eller i hvert fald nogle stikord på www.borger.dk. En del oplysninger er dog usikre, når det gælder aktiviteter efter 1960. Man kan sågar komme ud for at der ved én fødselsdato findes et spørgsmålstegn efter årstallet, ligesom jeg åbenbart først fik fast adresse som 4-årig. Men så tog det også fat: 29 adresser i Danmark indtil videre (hvortil en del i Paris og Tyskland og en enkelt i Sverige, igen af dem dog registreret i Danmark) og hvad der er nok så interessant: 3 gange registreret i “Folkeregister 2”, som i daglig tale kaldes Bumseregistret. Kort sagt: jeg har tre gange ingen fast adresse haft. De sælsomme omstændigheder omkring dette kommer jeg ind på ved en senere lejlighed.

Men hvad kan det offentlige snage register Borger.dk eller fortælle om mig. Jo, jeg er registreret med dansk borgerskab 1991 med noten “usikker”. Det bemærkes, at jeg er født på Aalborg Kommunehospital af pæredanske forældre, der kun få gange i deres liv har været uden for landets grænser. Så fortælles det, at jeg har været gift tre gange, hvilket for så vidt også er rigtigt. Jeg er også blevet skilt tre gange, men det seneste ægteskab er stadig registreret som separation med en udløbsdato, som for længst er overskrevet. Og systemet kan ikke vide, at jeg har et fransk borgerligt halvofficielt ægteskab kaldet “Agrément” bag mig – også opløst. Hvad denne del angår, så har jeg sammenlagt været gift i 32 år og det er da også en post, selvom den ikke udløser nogen sølv(bryllups)medalje.

Og så har jeg to børn. Nej, jeg har tre og de er alle lovlige og dejlige, men den ældste er altså ikke kommet inden for i den danske borgervarme selvom faderskabet blev anerkendt for ret mange år siden, dog i England.

Ud over disse sliprige detaljer ved det offentlige at jeg har skiftet navn to gange. Dels hed jeg Andersen fra jeg var to år (hvorfor ikke før) til jeg var 17, hvor jeg droppede det af forfængelige grunde (ville helst ikke identificeres med den lommefilosofiske dilettantdigter H. C. fra Odense), og så ændrede jeg fornavn fra det besværligere Evan-Thore til det endnu værre Evanthore 28. august 2000. Der stopper jeg nok den del af min stadige skabelse af det underlige menneske jeg gerne vil ende med at være – bare for at være anderledes.

Med skal også at jeg blev udmeldt af Den danske Folkekirke 7. januar 2002 – en oplysning som er væsentlig for mig som abonnenter af www.engang.nu vil forstå senere.