Ikke-kategoriseret

Ordnung muss sein

Kolleger og venner vil vide, at jeg har en ordenssans, der grænser til vanvid. Måske er det bare nørderi, måske autisme – den har altid været der og kravet om orden er vokset i takt med at verdens uorden vokser. Det betyder f.eks. at jeg rydder op døgnet rundt. Det være sig på mit skrivebord (der trods hektisk aktivitet næsten altid er tomt), både et fysiske og det digitale; at mit vasketøj straks sorteres i hvidt, sort og broget; at mine skiftende skriveborde altid er udstyret med et skebæger, der skal stå til højre (det samme sker på værtshusene); at der ikke findes noget overflødigt omkring og mit og at jeg i et splitsekund kan finde et læserbrev, jeg skrev i april 1982.

Når jeg går ud ligger lighteren i højre lomme, cigaretterne i venstre, min eneste nøgle i venstre bukselomme og passet i frakkens højre inderlomme. 

Til gengæld lider jeg ikke af gemme-syge. Jeg elsker tanken om, at når det gælder ting og sager, så ejer jeg kun det, jeg står og går i (bortset fra en ustyrlig mængde tøj, som næsten altid er strøget og hængt i orden (hvidt, sort, broget)) – og så mit pas, som jeg altid har på mig hvis jeg skulle få udlængsel på vej til købmanden.

Som med så mange andre fikse idéer har jeg pakket dette ordens-tyranni ind i en fin filosofisk floskel. Jeg tror, at jo flere ressourcer man bruger på det materielle – f.eks. at lede efter ting, des

færre har man til det emotionelle. En smuk tanke, som dog ikke eliminerer det faktum, at det dælme tar tid at holde så megen orden!