Kvaksalver eller Vorherre?

Da jeg var fire år blev jeg alvorligt syg. Min ene nyre stod af og jeg blev indlagt på hospitalets børneafdeling, hvor jeg lå 3 måneder. Jeg husker ikke så meget af det, men dog at det var sommer og at bekymring og vantro dag for dag bredte sig hos min familie. Naturligvis: lægerne vidste ikke hvad de skulle stille op, og et sted i forløbet begyndte også den anden nyre at svigte punktvis. Det fik lægerne til mere end at antyde, at jeg nok ikke ville overleve. Man kunne hverken finde årsag eller kur. Det vidste sig at man ledte et forkert sted.

Mine forældre troede på helbredelse ved bøn og der blev sikkert sendt bønner til Vorherre i det uendelige. Dog uden virkning, i hvert fald hvis man betragtede fænomenet som et egentligt mirakel. Man granskede sagen dag ud og dag ind: var der sket noget usædvanligt? Noget med kosten? Hvad kunne det være?

Der i slutningen af 1950’erne betragtedes kiropraktikere som kvaksalvere. Egentlig går metoderne tilbage til oldtiden, men erkendelsen af at ryghvirvlerne har indflydelse på mere end ryggen selv udspringer af magnetisk healing i 1800-tallet. Hvad havde det med mine dårlige nyrer at gøre? Jo, min mor var kommet i tanker om at jeg en dag var snublet ud af døren i familiens bil og var blevet dårlig derefter. Kunne det mon have noget med sygdommen at gøre? Lad os prøve en kiropraktiker. 

Lægernes reaktion kom prompte: hvis man tog mig med til kiropraktor ville de opgive yderligere behandling og betragte mig som udskrevet på forældrenes ansvar. Mine forældre tog chancen og allerede ved første konsultation hos “kvaksalver” Heine Jensen var der fodbedring at spore. Ved faldet ud ad bilen var min rygsøjle blevet forskubbet og trykkede på den ene nyre. Det var faktisk som et mirakel: nyrerne fungerede normalt efter få dage. Mon Vorherre spillede med?