Superstar – og “en nordjysk terrier”

I 1971 præsenterede Andrew Lloyd Webber og Tim Rice deres musical Jesus Christ Superstar i London. Allerede i foråret 1972 indstuderede en fremragende musiklærer og hans elever musicalen på Hjørring Gymnasium, men kun for et privat publikum fordi showbusinessbureauet Stangerup & Østergaard i København havde sat sig på rettighederne. 

Jeg var begejstret for initiativet. Jeg var allerede i gang med at skrive nye salmer i jazzstil og havde, sammen med Per Bucholdt Andreasen (nu formand for Præsteforeningen) taget initiativ til “forsøgsgudstjenester” rundt om i landet.

Derfor inviterede vi gymnasieeleverne til Aalborg for at lave en opførelse i Ansgars Kirken, som jeg var tilknyttet. SÅ blev der ballade! De københavnske musikkøbmænd nedlagde forbud mod en sådan kirkelig opførelse og jeg fór i harnisk og klagede til kirkeminister Dorte Bennedsen over hvad jeg påstod var et indgreb i forkyndelsesfriheden.

Gymnasierektoren bøjede ydmygt hovedet og aflyste elevernes deltagelse og jeg blev endnu mere sur. Det blev til en ret stor sag i pressen, bl.a. med indslag i Radioavisen – og i øvrigt blev sagen diskuteret i Folketinget. Jeg blev ved og ved og ved kan man se på udklippene fra dengang, men lige lidt hjalp det: pengene vandt over Vorherre og der blev ingen opførelse i kirken.

Ved den lejlighed fik jeg et af mine mange kælenavne, da en avisleder kaldte mig “en nordjyske terrier”. Tak for det! Det er ikke sidste gang, jeg har bidt mig fast. Og mon ikke det vil ske igen…?