Ikke-kategoriseret

Morskabsautomatens velsignelser

Jeg er på flere måder misbruger – hvilket vil fremgå her på www.engang.nu.

En af mine mange laster er spilleautomater, der engang uberettiget hed  morskabsautomater

Jeg er gået fra hus og hjem et par gange, men jeg har aldrig spillet mig fra samme. Den ros vil jeg gerne have. Jeg ved hvornår man skal stoppe spilleriet – altid lidt, men ikke meget, efter at man burde have gjort det. Det kaldes at gamble. Det er både en lidenskab og en videnskab og det afstedkommer både overbærende hovedrysten, formanende bemærkninger og sjove oplevelser.

Jeg spillede også, da jeg i 1985 mødte min Christina. Hun var ikke det mindste formanende, men rystede blot på hovedet med bemærkningen: Hvor er det dumt, men det er jo dine egne penge. 

Jeg var forelsket og også dengang meget rejsende og jeg tog ofte gaver med hjem til den dejlige. Ved en sådan lejlighed sagde hun med en for hende usædvanlig snusfornuft: Du behøver altså ikke altid komme med gaver som bevis på din kærlighed. 

En nat kunne jeg ikke dy mig. Jeg sejlede fra København til Oslo, og i kedsomhed frekventerede jeg færgens spillehal med det resultat at jeg vandt (1.200 ganske vist kun norske) kroner. Nu skal Christina have den parfume, hun elsker (som er dyr uanset møntfod), tænkte jeg. Jeg indstillede spilleriet og købte gaven som jeg troppede op med et par dage efter. Det er sødt af dig, udbrød hun kælende, “men jeg har jo sagt….”. Jeg fortalte glad om gevinsten, hvorpå hun snerrede: Hvorfor i alverden bruger du penge på den slags? Da havde vi også været gift nogle år….