Jensen

Der var pr. 1. januar 2019 244.143 personer i dette land, der hedder Jensen. Det er mange, men i min verden findes der kun én Jensen. Han hedder Per (det er der kun 31.072 der hedder) og da hans far var smed i den lille flække Agersted i Nordjylland kalder Pers skolekammerater ham Per Smed (der er kun 898 der hedder Smed – tallet er svagt stigende). Per er én af mine bedste venner, uanset hvor sjældent vi ses. Han er også én af den håndfuld bæredygtige venner jeg har; simpelthen fordi overbærenhed og total mangel på kiv og nid er blandt hans mange fantastiske egenskaber.

Jeg mødte Per første gang, da han blev præsenteret som ny souschef for Nordjyllands Radio i slutningen af 1983 efter en glorværdig karriere i den københavnske medieverden. Jeg var “fast free-lance” på fuld tid og havde tilkæmpet mig stationens største kontor. Per virkede sympatisk lige indtil øverste chef Zeuthen bekendtgjorde, at smeden skulle overtage kunstnerens kontor. 

Talent kan ikke holdes nede, så jeg udfoldede mit fra en mere ydmyg lokalitet, og min fornærmelse gik hurtigt over. Per var trods alt min chef og min sympati for ham voksede (det gør den faktisk stadig).

Jensen og jeg har oplevet utroligt meget sammen og anekdoterne står i kø. Mange af dem er så sjove, at jeg nødsages til at referere dem senere her på sitet. Vi har skrevet en fornem tryksag sammen om verdens ældste øl; vi har lavet masser af radio og tv sammen (trods flere chef-stillinger insisterer Per på at have jord under neglene); vi har optrådt sammen i sammenhænge, hvor kun vores ubegrænsede charme bragte os igennem; Per har skrevet forord til én af mine bøger; vi har rejst og spist og drukket sammen – og ikke mindst: vi har leet og grædt, raflet og ramlet, skubbet til hinanden når dét var behovet og givet knusere når de skulle til. Det hører forhåbentligt aldrig op.

Nu er Jensen så i en høj alder blevet politiker. Overbærenhed er ikke min spidskompetence, men jeg har alligevel tilgivet ham dette dristige tiltag for jeg ved, at Jensen er og vil altid være – Jensen. Hans slags er der kun én af.