www.engang.nu

Da Zeuthen var Gud og Jern-Henrik bisp

I 1980 komponerer jeg musik til en børnekantate med tekst af Eyvind Holmen. “Bjerget og Dalen” hedder den, den udgives på Edition Wilhelm Hansen Copenhagen og Danmarks Radios Pigekor tager den på repertoiret. Men så bryder helvede løs! Jeg modtager et brev fra Tage Mortensen, dirigenten for Pigekoret og én af mine rigtigt gode venner (før og efter) gennem årtier. Tage beder mig få rettet en “skønhedsfejl” i Holmens manuskript, hvori Jesu disciple synger “Vi er høje nu”. Nu kan jeg jo ikke rette i en forfatters tekst og jeg blev mildt sagt rasende. Vi er på kanten af 70’erne og det at være høj har en betydning, som Mortensen og andre åbenbart finder ukristelig – eller i hvert fald ukirkelig. 

Naturligvis nægtede Holmen og jeg, og forfatteren kom med glimrende argumenter for at bruge netop dét udtryk. Jakob Zeuthen, som var både Mortensens og min chef skrev til Mortensen – og jeg citérer: “Tak fordi du så rigtigt har gjort opmærksom på tekstfejlen i “Bjerget og Dalen”. Jeg er helt enig og går ud fra, at det bliver rettet betids. Hvis ikke vil jeg sætte pris på at høre fra dig. Seidelin eller ikke Seidelin. Det viser kun, at man gør godt i at holde sig til en autoriseret oversættelse”.

Korrespondancen fortsatte og endte med at Jakob i brev af 30/4-81 tager kantaten af programmet. Den glimrende forfatter Eyvind Holmen afslutter med en henvisning til Kingo med følgende: “Aftensuk” “Ack, hvo som ret kunde/af Hjertet udgrunde/al Dybden og Højden/i Herr Jakob Zeuthen”. Flot parade!

Men skandalen stopper ikke her. En biskop kommer på banen, da kantaten året efter er planlagt til opførelse i den lille Komdrup kirke i Nordjylland. Her regerer biskop Henrik Christiansen (som jeg både før og efter havde det bedste forhold til) og han forkynder i store typer på Aalborg Stiftstidendes forside, at “Det er min pligt som biskop at udøve censur”. Som sagt så gjort, men ret kluntet. Teksten bliver trykt i programbladet som skal uddeles ved opførelsen, men rettelsen er tydelig: man kan både se den originale tekst og biskoppens rettelse. En følgagtig bispe-klakør i form af provst Olav Andersen aflyser opførelsen efter mine vedvarende protester.

Jeg klager til Kirkeministeriet og lige lidt hjælper det. Frem til i dag: jeg kan se på de årlige kodalister, at “Bjerget og Dalen” jævnligt opføres i Folkekirken. Naturligvis i sin rigtige version.

I øvrigt leverede Holmen til Zeuthen og Co. en touché, der kunne mærkes: I Esajas kap. 2 er at læse “Herren alene skal være høj på hin dag”. – I den autoriserede oversættelse. Så kunne de lære det!