Ikke-kategoriseret

Hausgaard i Paris

Jeg tror, det var i begyndelsen af 90’erne. Jeg spiste på en restaurant i “Latinerkvarteret” i Paris, et sted jeg sjældent kommer fordi Paris er så meget andet og fordi kvarteret er meget lidt parisisk.

Jeg kan huske hvad jeg spiste – six escargots, beuf bourguignon og fromage. Men den egentlige grund til at jeg husker specielt denne middag (jeg har boet i Paris i flere omgange og er kommet der endnu mere) er den musik, der blev spillet i højttalerne.

Normalt lytter man jo ikke til den slags, men hører det bare fordi man ikke kan lukke ørene, men pludseligt måtte jeg spidse øren og bede værten skrue en anelse mere op, for ud gjaldede Niels Hausgaard og “Først en halv time på den ene side, så en halv time på den anden”, Hausgaards gennembruds-hit fra 1973, i originalversionen.

Hallo, hvorfor nu det? Jeg tog en snak med værten, der forklarede at han spillede musik fra hele verden og at det var helt tilfældigt hvordan den kom ham i hænde. Den måtte gerne være lidt skæv og han kendte ikke kunstnerne og vidste i øvrigt ikke hvad sangene handlede om. Det forklarede jeg ham så og jeg tror, han forstod fordelene ved at tage en middagslur, men vist ikke, hvorfor danskerne kalder det en morfar.

Hjemkommet til mit hotel ringede jeg begejstret til Niels og fortalte ham om episoden. Jo, det var da sjovt nok, sagde han, men var mindre imponeret, end jeg var. Det var jo ikke nok for mig, så jeg skrev en lille bagside-notits til Aalborg Stiftstidende med historien, og den var Niels endnu mindre begejstret for. Redaktøren gav teksten overskriften “Hausgaard i internationalt gennembrud”. Det var der jo ikke tale om, og Niels var lidt bekymret for om læserne nu forstod ironien. Han har forlængst tilgivet mig og – jeg har ikke siden hørt den glimrende nordjyde i Paris.