www.engang.nu

Konservatoriet 1 – ind som 16-årig

I foråret 1970 blev jeg optaget på Nordjysk Musikkonservatorium med orgel som hovedfag. Jeg var 16 år og valget var bevidst og velforberedt, selvom flere havde forsøgt at tale mig fra det. Konservatoriet var dengang privat, med en direktør, Harald Krebs, som først og fremmest var embedsmand, men dog af den mere kreative slags. Dog ikke en person, man nærmede sig uden at have bestilt tid i forvejen. Det gjorde jeg naturligvis, allerede dagen efter at jeg havde fået meddelelse om optagelse.

I virkeligheden ville jeg ikke være organist, men komponist, og vejen hertil var ikke let. Man havde slet ikke faget på NM, men kun på konservatoriet i København, og her skulle man først tage en diplomeksamen i musikteori- og musikhistorie, en uddannelse, der heller ikke fandtes i Aalborg, men kun i København og Århus. Jeg var blevet optaget på en ny 2-årig uddannelse, kaldet Præliminær Organistprøve og kunne så herefter søge optagelse i konservatoriets hovedskole. Dette var jeg slet ikke tilfreds med. Jeg fik et møde med direktøren og blev overflyttet til den egentlige forskole med orgel selvom jeg altså ikke ville være organist.

Som gennem det meste af min konservatorietid kom tilfældigheder og min stædighed mig til hjælp. I 1971 tog Harald Krebs sin øjeblikkelige afsked og ind trådte en vikar fra konservatoriet i Århus, musikteoretiker og -historiker Orla Vinther. Han havde netop den uddannelse som jeg heller ikke ville have, men som kunne give adgang til komponistuddannelsen. Orla var en fantastisk leder, der tørrede støvet af den gamle institution, men betingede sig at han kun ville blive et år indtil man havde fundet en ny direktør.

I 1972 blev konservatoriet imidlertid statsinstitution med en ny styrelseslov, og det fristede Orla Vinther til at blive et år mere (det blev til tre i alt); han skabte revolution på stedet og han indførte hovedfaget musikteori- og musikhistorie med mig som eneste elev. Jeg blev optaget i 1972 med dette hovedfag, det eneste egentligt akademiske fag i historieverdenen. En anden del af Orlas revolution bestod i at erstatte den gamle bestyrelse med et konservatorieråd, sammensat paritetisk, dvs. med ligelig fordeling af lærere og studerende og med repræsentation af servicepersonalet. Det var faktisk i hele den danske undervisningsverden helt uhørt og blev også kun godkendt som et forsøg. 

Det var lige mig. Jeg var allerede i gang med at bringe mig selv i front som “studenterpolitiker” og følte, at nu var studenteroprøret i Paris i 1968 nået til Nordjylland og ind i min verden. Mere herom i næste kapitel.