Mød Christina – Dronningen

12. oktober 1985 blev jeg gift med Christina, 22 år. Det skete i Budolfi Kirke Aalborg, og det var et ganske særligt bryllup med et særligt ritual og særligt personale – dr. Phil. et theol. Per Salomonsen og den uforlignelige organist Michael Austin. Intet var normalt, gennemsnitligt eller kedeligt. 

Det var vort møde 112 dage forinden heller ikke. Det skete altså 22. juni på Café Rendez-Vous i Aalborg, hvor jeg var på arbejde for DR. Vi havde arrangeret en koncert med 60’er rock og jeg var producer, løbende frem og tilbage mellem scenen og vores musikbus uden for. Der sad hun så som publikummer, Christina, og generede min koncentration så meget, at jeg måtte henvende mig til hende efter koncerten. Der skete noget helt enestående i et splitsekund. To dage efter friede jeg og hun sagde ja. 

Jeg måtte arrangere bryllup, for damen skulle til Grækenland i 1,5 måned, men hun var med til de sidste afpudsninger af ritual og musikvalg, og lørdag 12/10 kl. 16 gik vi så i gåsegang ind fra præsteværelse til alteret, Christina forrest, smukkere end før i sort kjole og med en buket af hvide kallaer hentet i Holland. Jeg rystende som et espeløv indtil jeg hørte Christinas overbevisende “ja”, så doktor Salomonsen smile og hørte organør Austin bryd ud i musikalsk jubel.

Vi blev skilt efter 5.473 dage. Men hvilke dage! Naturligvis var det stormfuldt, og det ofte i fuld offentlighed, men såvel hver- som søgnedage bragte et eller andet uforudsigeligt, måske i lidt for rigelige mængder. Dog: skilsmissen er én af meget få fortrydelser i mit liv.

Christina var én af byens mest eftertragtede kvinder. Smuk som en gudinde, begavet og talentfuld, empatisk og elskelig. En rigtig drømmekvinde med ynde og elegance, ekstravagante, men berettigede krav til tilværelsen (fordi hun selv leverede “varen”), og en imponerende god smag (undskyld), som hun sjældent gik på kompromis med. Dette skrives i datid, men Christina er – Gud være lovet! – stadig til og sig selv.

Jeg tænker altid på hende som Dronningen. Og “prinsessen”, den smukke kærlighedsfrugt Nathalie, født 1990, er lige så særlig og enestående som sin mor og den historie, der begyndte det hele. Og kærligheden – den lever stadig.