Mød Christopher – Klippen

Jeg har tre børn. Den “mellemste” hedder Christopher. Han fylder 39 år i dag. Da han var barn kaldte jeg ham “Totte”, kærligt, men måske lidt pjattet i og med at hans navn, som ikke er tilfældigt (heller ikke stavemåden), har samme rod som navnet Kristus. Jeg tænker altid på min søn som en klippe. Han er et solidt, bestandigt og overdådigt menneske på en stille, urokkelig måde. Han er sammensat af værdifulde mineraler, mest guld. 

Dette smukke og stærke menneske kendetegnes mest af en imponerende empati og energi, der kommer de mennesker til gode, som er så heldige at kende ham. Han har venner fra sin barndom, som nyder hans selskab. Han har tre “sammenbragte” søskende, som han vil ofre alt for. Han har en dejlig hustru, Jannicke, og to herlige sønner, Oliver og Luckas, som han tilsidesætter alt for. Netop for at gøre ALT for dem. Han er et bjerg af gode, menneskelige egenskaber.

Det gode eksempel er de trøstende ord, han sendte mig, da han som 5 årig flyttede fra mig og med sin mor til Norge – “far, husk at jeg er halv normand og hel dansker”. Denne underfundige sætning i et barns mund siger noget centralt om min elskede søn – “du kan regne med mig; det skal nok gå”.

Og det gør det hele omkring Christopher. Karriere ligger ham fjernt, men han har en ledende stilling i en stor kæde af byggemarkeder. Jeg har mødt hans medarbejdere – de roser ham til skyerne. Han er lykkedes med familie, hans materielle tilværelse er på skinner. Han lever sig selv ud ved at rejse, feste og – ikke mindst: skabe glæde og tryghed for sig selv og sine omgivelser. I øvrigt med en fantastisk hjælpsomhed. 

Der er mange bjerge i Norge, men for mig kun én klippe. Smuk og urokkelig er den der, med sit værdifulde indhold og imponerende ydre. Christopher er ikke bare min klippe, han har plads til alle, der opfører sig ordentligt over for andre. Som han selv gør.

Christopher har naturligvis også en mor. Hun hedder Karen Bit Vejle og er internationalt anerkendt papirkunstner – og også et imposant naturfænomen.