Ikke-kategoriseret

Pædagog – ikke mig!

I 1975, da jeg endnu studerede på musikkonservatoriet, blev jeg ansat på Aalborg Musikskole som timelærer. Jeg havde i forvejen haft én privatelev, en underlig nørdet dreng, betitlet Niels Mølgaard. Hans yndlings-beskæftigelse var at udskrive Per Nørgårds ”uendelighedsrække” i forsøg på at finde en fejl i formlen. Eksperimentet kunne for så vidt være fortsat til i dag uden resultat, men Niels gav sig klogelig til at spille bratsch i stedet og har skam fået musik som levevej. Han kunne for så vidt have opsagt samarbejdet med mig, men jeg gjorde det selv og det var ikke på grund af ham.

Sagen er, at jeg ikke ejer pædagogiske egenskaber som tålmodighed og interesse for andres interesser og alt i alt gider jeg simpelthen ikke at lære fra mig. Mit arbejde på Aalborg Musikskole var da også præget af at jeg overlevede på min charme, mine overtalelsesevner og mit talent for at bilde andre noget ind om mig selv og verden omkring. Naturligvis kunne jeg også noget rent fagligt – ellers havde musikskoleleder Annelise Ravn nok ikke beholdt mig i 10 år.

Hun satte mig med velberåd hu til at undervise voksne elever, som ville ”blive til noget”. Altså havde jeg konservatorie aspiranter og fungerende kirkemusikere på skemaet – alle sigtende mod optagelsesprøve eller eksamen. Men som i skolen og på konservatoriet kastede jeg mig straks ved ansættelsen ud i mere ”politisk” arbejde på musikskolen. Jeg blev lærerrådsformand, medlem af bestyrelsen, fik en afgørende rolle i at skaffe skolen bedre lokaliteter (det blev meget belejligt vis-a-vis mit stamværtshus Klosterkroen) og i at der blev indført MGK – Musikalsk Grund Kursus i Nordjylland, tog initiativ til en klassisk talentkonkurrence m.v. Da skolen fyldte 40 i 1983 redigerede jeg et lille jubilæumsskrift, skrev en rørende kronik i lokalsprøjten om nødvendigheden af institutionen, roste chefen og andet fordelagtigt. 

Da sæsonen sluttede sagde jeg op. Fordi jeg allerede havde arbejde på fuld tid i DR – og fordi jeg endegyldigt fandt ud af, at rigtig pædagog det var jeg ikke og kunne aldrig blive det.