Lorte jul!

”Det er virkelig en skrækkelig institution, denne evindelige jul. Vi har at foræde os fordi det er jul, vi har at drikke os fulde fordi det er jul. Vi skal hykle gavmildhed, købe ting ingen har brug for og gå til fjollede underholdninger, som selv vores små børn smiler ironisk ad. Vi vrider os fortvivlet under en legion af fribytteres kommercielle nævenyttighed, alt sammen fordi det er jul”. Skrevet af forfatteren G. B. Shaw i den engelske avis The Star i 1890. Jeg fandt første gang citatet til en artikel i Hellevad-Ørum Kirkeblad i december 1978. Siden har jeg brugt det flittigt.

For også på det punkt ramte Shaws bidske kritik mig i hjertekulen, for jeg har ikke holdt juleaften siden jeg var 9 år, det år, jeg følte at jeg for første gang kom til bevidsthed som en slags menneske. Året efter fik jeg trykt et lille kort – mit julekort – finansieret af min farfar. Der stod ganske enkelt ”Til lykke med Jesus” og det blev sendt rundt og kom i avisen. Men jeg holdt altså ikke juleaften i familiens skød; først da jeg blev far for tredje gang overtalte Fruen mig til det og det skete så et par gange uden den store succes. Jeg havde det held, at jeg transmitterede gudstjenester i DR P1 og jeg tog gerne vagten 24/12 og 25/12, som selvfølgelig ikke var populære hos de andre, for så kunne jeg holde mig på afstand af det familiære juleri.

Grunden til min væmmelse ved dette show kan ikke udtrykkes bedre end Shaw gjorde det. Jeg har tordnet mod juleriet hele mit liv for – hvis jeg skal supplere Shaw – den måde, man fejrer jul på, står efter min mening i skingrende kontrast til det kristne budskab. For mig bliver det først jul julemorgen og i de 19 år, jeg sendte gudstjenester i P1 kunne jeg vride ”God jul” ud ad min mund 24/12, men først helhjertet ønske lytterne ”Glædelig jul” 25/12. Mit udgangspunkt er altså, at jeg hele mit liv har været troende og ”praktiserende” kristen.

Jeg ville ikke være mig, hvis jeg ikke også havde gjort det modsatte – altså deltaget i julen på min egen måde – og i stort omfang. Jeg har skrevet og udgivet nye (ofte provokerende) julesalmer, jeg præsenterede i årevis ”Dagens julesalme” i DR, jeg har spillet og prædiket ved juletid, jeg skrev i nogle år en julevise til Aalborg Stiftstidende (1968: ”Nu indtar julen atter vore hjerter/en uges fred og julesalighed/og julegodter, røde julekærter betager os/vi glemmer virklighed. /Nu vokser godhed frem i alle sjæle/og freden blandes med barmhjertighed;/nu prøver mennesker at kvæle/to kriges ondskab, våben, grusomhed” etc. etc.), men jeg har yderst sjældent og kun modvilligt givet julegaver, holdt juleaften, gået til julefrokost, været mere familiær eller vennesæl til jul og alt det andet kunstige og kommercielle hyggeri og hykleri. Det er en pestilens. Derfor må og skal december måneds erindringer naturligvis handle om – jul! Julen er der jo kun én gang om året, selvom den begynder i oktober og varer lige til påske…