Ikke flere eventyr, tak!

Som tidligere kundgjort handler december måneds erindringer om jul. Her er endnu en undtagelse – og dog: for denne dag er det præcist 30 år siden, at jeg fik en ganske særlig julegave uden helt at vide det. 

Én af mine yndlingsbeskæftigelser var at transmittere gudstjenester i DR P1. Jeg gjorde det i perioden 1978-94 og igen 2015-18 (og har siden fortsat denne metiér hos Norddeutscher Rundfunk). I praksis betyder det, at man møder op i den aktuelle kirke søndag morgen ved 7-tiden, et lille hold af teknikere og produceren, som altså var mig. Efter opstilling af mikrofoner, prøver med præst, organist og kor m.v. går vi i luften kl. 9.55, hvor produceren indleder med en lille fortælling hvorefter man sender gudstjenesten fra kirken den næste times tid. I Danmark har man gjort det siden 1929, så der er stolte traditioner og faste rutiner omkring det.

17/12-89 skulle vi transmittere fra Sankt Knuds Kirke i Odense, byens domkirke. Som vanligt drog jeg afsted lørdag eftermiddag, men på grund af snestorm blev det med tog, og jeg spurgte fru Christina (Dronningen), om hun ville med på turen. Det ville hun gerne og vi indlogerede os efter togturen fra Aalborg, på mit ”faste” hotel, H. C. Andersen, i Odense. Med vanlig hang til god mad og vin fandt vi en aldeles god og lettere dyr italiensk restaurant og hyggede os som vi var gode til. Alt godt – i seng og jeg tidligt op, Christina kunne jo sove videre.

Jeg fik klaret transmissionen, hentede min smukke hustru på hotellet og vi begav os mod banegården og Aalborg. Hun med et smilehul ekstra og et gådefuldt blik, som jeg ikke kendte, måske mærkede hun det ikke selv. Men med det, der senere blev hendes karakteristiske præcision kom vores datter til verden præcist ni måneder senere, 17/9-90. Nathalie hed hun fra fødslen og det er en dansk og fransk form af navnet Nathalia, der er dannet af ”Dies natalis Domini” – det liturgiske navn for juledag, Kristi fødselsdag.

Skæbnen ville, at jeg nøjagtigt samme weekend året efter igen havde en opgave i Odense og jeg spurgte Christina om hun og vores nyfødte ville med. ”Nej tak, jeg skal ikke på flere eventyr med dig i Odense” var fruens svar. Jeg havde ellers ingen bagtanker…