Da det slog smut for mig

Jeg er vokset op i et hjem med 78’ere. Unge læsere skal nok have den forklaring, at det var et musikformat, der var udbredt i første halvdel af sidste århundrede og lidt længere. Man placerede dem på en pladespiller, en såkaldt grammofon, og så kunne man høre musik i hjemmet. Det gjorde vi altså og min far fulgte med udviklingen, da der kom LP og EP og 45’ere og kassettebånd. Også jeg fulgte med, naturligvis da CD-formatet kom i begyndelsen af 80’erne og senere MP3 og hvad der findes nu om dage.

Som redaktør i DR P2 fik jeg, som mange kolleger, kassevis af CD’er tilsendt fra pladeselskaberne; flere, end man orkede eller nåede at lytte til. Det samme skete for min kollega og ven, Hans Henrik Holm, et finurligt menneske, som vi kaldte H3 for nemheds skyld. H3 havde dyb respekt for klassisk musik og var et overmåde professionelt menneske, så det skulle ikke undre mig, om netop han lyttede de mange gaveeksemplarer igennem og placerede dem på hylder i hjem eller kontor.

Men der kom jo rigtigt mange og ind imellem en del dubletter, og da det ikke var kotume at forære den slags “gaver” bort, kunne de godt fylde en del efterhånden. H3 havde en løsning på problemet.

Jeg boede i Hellerup og engang i midten af 90’erne inviterede jeg H3 til middag i mit hjem. Han elskede god mad og jeg diskede op med en italiensk menu, som blev indtaget med rigeligt med god vin og avec’er til espressoen o.s.v. Vi talte om de mange CD’er, der hobede sig op også i mit hjem, og ved midnat pakkede vi en bærepose med skiverne og drog ned til Hellerup Strand kun 5 minutter fra Callisensvej. Her viste H3 med stor behændighed, hvordan CD’erne (naturligvis uden etui) kunne bruges til at slå smut. Det var faktisk ret sjovt.

H3 ind i en taxa og jeg i seng indtil jeg ved morgengry gik min sædvanlige tur til stranden. Her så jeg 5-6 ældre bedsteborgere, der havde smidt slåbrokken og nøgne var på vej ud i bølgen den blå. Det var et meget normalt syn, men ikke dette, at de stirrede vantro ned i vandet. Jeg måtte undersøge hvorfor. På afstand så jeg snesevis af CD’er, der var skyllet ind og nu lå på en kultiveret  række i vandkanten. Jeg luskede ubemærket og brødebetynget bort.