Da musik vandt over olie

Det skete 31. marts 2000 – verdenshistoriens første norrøne symfoni blev uropført i Nordens Hus i Thorshavn. Den fremragende færøske komponist Sunleif Rasmussen havde arbejdet på “Oceanic Days” i flere år og det var en stor lokal sensation, at man nu havde rekvireret et stort symfoniorkester til at opføre symfonien.

Jeg var inviteret som ansvarlig for ny musik i DR (vi sendte naturligvis det imponerende værk), og i flyet mod Thorshavn sad jeg ved siden af en direktør for British Petroleum, en forbavsende herlig nordmand, der skulle op at underskrive Færøernes første olieudvindingsaftale. En stor begivenhed, påstod direktøren. Det ville blive selve forsidehistorien på Dimmalætting, færøernes største avis, næste dag. Ja ja, du skulle nu gå i Nordens Hus i aften og høre Færøernes første symfoni – dét bliver forsidehistorien. Jeg har en ekstra billet som jeg lægger til dig i receptionen (vi boede begge på Hotel Foroyar med græssende får uden for vinduet). 

Det blev tid for koncert og Sunleif kom i limousine, der var rød løber og Utvarp (Færøernes DR) sendte TV-avis direkte. I forvejen havde de spurgt, om jeg ville stille op til en kort snak om begivenheden og det sagde jeg naturligvis ja til. Men ak: det “korte” indslag varede 5 minutter og ud over at kende komponisten og nogle få af hans værker, så vidste jeg faktisk ikke meget om den nye symfoni. Jeg følte mig som et får, der hældte vand ud af ørene, og jeg er glad for at jeg ikke selv så indslaget.

Forsidehistorien? Jo, min nye olie-ven, BP-direktøren, der rent faktisk gik med til koncerten, var i samme shuttlebus til lufthavnen som mig næste morgen. Han gik ind på de 5-6 hoteller, bussen stoppede ved og købte samtlige Dimmalætting-aviser. Først da vi kom til lufthavnen konstaterede han, at olieaftalen og symfonien delte forsiden stort set ligeligt mellem sig. Han medgav, at jeg havde vundet og gav mig halvdelen af aviserne.