Mød Lasse – en ordentlig ka’l

Jeg har ikke mange rigtige venner, men én af de få er Lasse, der af grunde jeg ikke forstår har ændret navn til Lasse Lasse. Han er et i gammeldags forstand ordentligt menneske og den slags kan jeg godt lide. Han stemmer på bondepartiet Venstre, er uddannet jurist, drikker kun øl og så har han enkelte andre skavanker, så han er i en del henseender min modsætning.

Men Lasse er trods alt min ven. Han er et menneske, man kan stole på og regne med. Stole på fordi man kan betro ham alt og være sikker på, at det ikke kommer videre hvis det ikke skal – hans diskretion er legendarisk. Regne med fordi han altid har et par hjælpende hænder, et par åbne øren og et åbent sind hvis man har brug for det. Han er fordomsfuld på den gode måde – dvs. modtagelig for argumenter. Gode, vel at mærke, for han har et klogt hoved og er meget vidende, så man kan ikke bilde ham hvad som helst ind.    

Dertil kommer, at Lasse har nerve og verve for kunst. Således har han engang bestilt den glimrende kunstner Charlotte Bisgaard til at male et 2 kvm stort portræt af mig, ligesom han engang bestilte en komposition hos mig – det blev til “Lasses Kanon” for 3-hændigt harmonium. Her medvirkede han selv og jeg tror han vil goutere, når jeg diskret antyder at hans talent for udøvende kunst ikke fylder meget. Til gengæld har han en begavet og smuk kone og en håbefuld og sød søn, og den slags hænger ikke på træer her i Nordeuropa. 

Lasse er min ven. Jeg har hundredvis af anekdoter om ham og vort venskab. Han vil helst glemme dem, men de skal nok dukke op her i erindringerne hen ad vejen. Han bliver 44 år i morgen og det er han ikke glad for. Han vil også hade at jeg notérer det. Men det kom jeg så til…