Eftersøgt af Interpol???
Det må have været omkring år 2000, at jeg som redaktør for ny musik i Danmarks Radio var med til at arrangere en festival (vistnok kaldet Up North) sammen med RTE, det irske DR, i Dublin. DR’s bidrag var et gæstespil med det glimrende ensemble Contemporanea. I fem dage sendte min makker Anders Elberling og jeg koncerter med ny dansk musik, spillet af Contemporanea, til de danske lyttere. Det var nogle herlige dage med et glimrende samarbejde både med kollegerne fra den irske radio og de herlige musikere.
Det handler denne erindring dog ikke om; historien går ud på, at jeg nær ikke var kommet med til Dublin, fordi jeg blev tilbageholdt i Kastrup Lufthavn idet en toldbetjent tilbageholdt mig, da han kunne se, at politiet “gerne ville tale med mig”. Kort sagt: jeg var efterlyst og måtte ikke forlade landet før mit mellemværende (som han ikke kunne bestemme nærmere) var afklaret. Jeg var aldeles rystet. Bortset fra et par mindre fartbøder har jeg aldrig – som i ALDRIG – været på kant med loven endsige haft udeståender med ordensmagten.
Nå, en repræsentant for samme nåede endelig frem og jeg, rystende som et espeløv, fik at vide at man havde en tilsigelse til mig fra retten i en sag, hvor jeg havde meldt mig som vidne til et overgreb uden for Hovedbanegården – vel et års tid tidligere. Det var én af de gange, jeg ikke havde nogen fast adresse, så man kunne ikke finde mig. Nu var jeg altså efterlyst, men man betryggede mig med, at det kun var i Danmark og at jeg trygt kunne rejse til Irland. Nu da jeg havde modtaget tilsigelsen ville eftersøgningen af mig blive slettet. Jeg nåede med nød og næppe flyet med mine kolleger, som selvfølgelig allerede havde gættet på alt mellem himmel og jord af misdædigheder, jeg kunne have begået. Tak for det! Også da jeg blev visiteret i Dublin Airport var der pænt med hånlige bemærkninger.
Nå, jeg kom hjem til København, men skulle til Paris nogle dage efter og henvendte mig derfor på Station 1 på Halmtorvet og spurgte vagthavende om jeg var efterlyst. “Øh, hvad har du da gjort?” spurgte han efterforskende og blev en smule mistænksom da jeg svarede “Ingenting”. Jeg forklarede ham sagens sammenhæng og bad ham slå mig op på sin skærm. Det gjorde han så og indbød mig til ved selvsyn at forvisse mig om, at der stod “Intet at bemærke” eller sådan noget.
Jeg sagde tak og farvel, men hørte pb Andersen eller hvad han hed hovedrystende sige til en kollega “Det har jeg sgu aldrig oplevet før – manden kom og spurgte om han var efterlyst”.
Jeg elsker at krydse grænser. Jeg har altid mit pas på mig men vil helst ikke hive det op af lommen. Jeg er tryg nok ved told og politi, men føler mig altid en smule lettet når jeg bare bliver vinket forbi med et Velkommen…