Mit liv med DR 3 – Da det blev alvor

Som tidligere skrevet havde jeg sat mig godt i sadlen i Danmarks Radio som free lance medarbejder gennem 70’erne. Da jeg i 1978 stoppede på konservatoriet og som landsbyorganist var det fordi jeg efterhånden var blevet en slags “overtids” free lance’r. Forstået sådan, at min arbejdsuge på DR var vokset ud over de normale 40 timer. Samtidigt begyndte radioen at sende en producer ud til søndagens dengang to gudstjenestetransmissioner. Ved siden af boss’en Mogens Hansen blev jeg pioner på området. Derfor måtte jeg stoppe som organist ved Ørum Kirke.

Det kirkelige fyldte en del, men musikken fyldte endnu mere, og da jeg en del år senere lod mig fastansætte i DR blev “anciennitets- og jubilæumsdato”en fastsat til engang i 1979. Kort sagt: jeg var (mere end) fuldtids medarbejder med leverancer til den nordjyske regionalradio og de tre landsdækkende P1, P2 og P3. Jeg producerede koncerter (efter en mængde kurser, der tilsammen blev endnu en uddannelse i sig selv, bl.a. hos Westdeutscher Rundfunk i Köln), transmitterede gudstjenester, lavede bunker af indslag og udsendelser om kultur, kirke og musik, flintrede land og rige rundt og lod mig filtre ind i meget andet, herunder et job som korrespondent i Tyskland for Deutschlandfunk (tidligere beskrevet), tillidsposter i dansk kirke- og musikliv, studier i filosofi og musik på Århus Universitet, musikredaktør på Weekendavisen og meget andet. I 1979 tog jeg mig tid til mit første ægteskab, i 1980 kom min søn Christopher – og jeg fortsatte med at komponere især det, vi kaldte “moderne salmer”. Flere hundrede blev det til og det får sin egen beretning, men denne opremsning for at beskrive, at jeg i bund og grund er et free lance-menneske. Jeg elsker den frihed og de muligheder, det giver, og min manglende interesse for økonomi (den heftige free lance-tid gav dog gode penge) har det meste af livet betydet, at jeg har valgt indholdet i det, jeg foretager mig, frem for socialt sikkerhedsnet og den slags.

Når dette nævnes er det for at fortælle om en slags event, jeg dyrkede nogle år på Nordjyllands Radio. På et tidspunkt blev det nemlig sådan, at både DR og min fagforening Dansk Journalistforbund mente, at det ville være givtigt med en årskontrakt. Jeg var ikke glad for det, men den blev formuleret med den frihed, jeg var så glad for, og min daværende chef, Jakob Zeuthen, var et rummeligt menneske, der godt kunne se at jeg fungerede bedst når jeg bredte mig så meget. 

Min kontrakt blev i flere år justeret og forlænget omkring 1. juli, og det fejrede jeg ved at give (hjemmelavet)  stegt and med tilbehør og rødvin til alle kollegerne. Det var sjovt og hyggeligt og – endnu én af fordelene ved at være en fri fugl. Først i 1993 blev jeg fastansat, men indtil det skete knoklede jeg derudad og havde det som en fisk i vandet.