Mit liv med DR 5 – Vorherres del

Jeg er født kristen og jeg har siden jeg kunne gå, gået i kirke, herunder Den Danske Folkekirke. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan min familie var en del af frikirken Missionsforbundet mens mine forældre samtidigt arbejdede i Folkekirken. Jeg var med og voksede op med kirken, så jeg er altså både kristen og kirkelig, hvilket som bekendt ikke er det samme.

Derfor var det helt naturligt for mig også at møve mig ind på det kirkelige stof i DR. Jeg skriver “kirkelige”, for stoffet er jo ikke kristent. Det handler hverken formelt eller indirekte om at forkynde det kristne budskab. Man kan sige, at radioen er “kulturkristen”, selvom mikrofonen udlånes til kristne forkyndere.

Mit arbejde med det kirkelige i DR faldt i to grupper: udsendelser, der er kirke og udsendelser om kirke. Det første de mange transmissioner på søn- og helligdage fra kirker over hele landet og lejlighedsvis i udlandet. Det andet journalistiske udsendelser og reportager om kirkeforhold. 

I 1978 fandt programsekretær Mogens Hansen ud af, at de rutineprægede gudstjeneste-transmissioner burde opgraderes, dels ved at have en egentlig producer som andre udsendelser (hidtil havde teknikere varetaget jobbet), dels ved at have en præsentator på stedet, som kunne fortælle om kirken (tidligere oplæst af en speaker i Radiohuset). Begge funktioner kunne Mogens og jeg, og vi var de første, der drog rundt og “pakkede gudstjenesten ind”. Der kom nogle flere til, jeg blev lærer på DR Personalekursus for dem og udarbejdede en diger “Håndbog i gudstjenestetransmission”. 

Det var en sandkasse for Mogens og mig. Vi eksperimenterede med nye måder at formidle det gamle stof på rent teknisk og i stedet for blot at fortælle om døbefont og alterbilleder som optakt til gudstjenesten, aktualiserede vi kirke og menighed ofte en smule kontroversielt. F.eks. husker jeg, at jeg indledte en introduktion med ordene “Der boede en luder i København”. Ofte fik vi skældud for både det ene og det andet, men sjovt var det i al sin seriøsitet. Jeg transmitterede gudstjenester fra 1978 til 1993 og nåede at runde de 500 af slagsen (småpenge i forhold til Zeuthen, der vist nåede 1500!).

Det var afsted lørdag eftermiddag. Indlogering på hotel, middag, hygge og briefing med teknikere. Opstilling i kirken søndag kl. 7; tekniske prøver 8-9.30 og direkte udsendelse 9.55-11.05. Herefter nedpakning og hjemkørsel, ofte 300 km fra hjemmet i Nordjylland. Alle søn- og helligdage, også juleaften, som jeg gerne påtog mig, fordi jeg ikke var til familiefejring og den slags.

Igen igen et arbejde, der var drevet af engagement, interesse og lyst, og jeg ser tilbage på gudstjenesterne med meget stor glæde.

I 2015 – 14 år efter at jeg havde forladt DR, mødte jeg tilfældigt kirkemedarbejder Anders Laugesen, som jeg kender godt. “Hvis I mangler en gudstjenesteproducer, så bare ring” røg det ud af mig. “Sig det til Katharina Lewkowitz, som står for den slags”, svarede Anders. Det gjorde jeg så og få dage efter svarede hun med “Kan du tage til Herning på søndag” og den danske kirke i Bruxelles næste søndag?”. “Selvfølgelig” svarede jeg nonchalant og det skete.

Det var som at køre på cykel. Ritualet er jo det samme, procedurerne de samme, teknikerne de samme som dengang. Selv arbejdspapirerne lignede fra ord til andet dem, Mogens og jeg udarbejdede 40 år tidligere! Det var et skønt come back, som varede i tre år, indtil DR igen-igen omstrukturerede i 2018. Jeg havde dog fået blod på tanden, og da jeg de seneste år har færdedes hjemmevandt i Berlin og Hamburg, henvendte jeg mig til NDR, hvor jeg lejlighedsvis producerer gudstjenester. Samme ritual, samme procedure som i DR, men under mere professionelle vilkår.

Men udsendelserne om kirke?

De hænger også sammen med Mogens Hansens epokegørende opdatering af det kirkelige stof i DR. Før hans ansættelse i 1974 havde man kun sporadisk sendt udsendelser om kirkelige forhold. Nu blev det kraftigt opgraderet og sat i system med faste sendetider og formater og flere medarbejdere.

Én af dem hed Per Bucholdt Andreasen, min gamle makker fra begyndelsen af 70’erne, hvor vi arbejdede med gudstjenestefornyelse så det stod ud ad ørene på os – en historie, der berettes om i et andet kapitel. Per blev kirkeredaktør og stod for “Kirken i bevægelse”, som jeg bidrog til. Sammen lavede vi et par år eller tre et månedligt magasin med ny kirkemusik, især pop, under titlen “En ny sang for Herren”. Vi lavede eksperimentelle gudstjenester specielt til radio, vi bidrog til de populære daglige andagter “Ved dagens begyndelse” og “Ved dagens slutning” og meget andet. 

Endelig en lille krølle på det hele: I 1992 fik Danmark en ny, autoriseret bibeloversættelse. En eller anden fik den fremragende idé at lade nogle skuespillere læse et lille afsnit op på alle hverdage i P1. Det blev Erik Mørk, som desværre døde tidligt i processen, Lone Hertz og Nis Bank-Mikkelsen. Som en slags kirkelig huskomponist fik jeg til opgave at komponere en lille signatur til de flere hundrede udsendelser. Jeg kaldte den “Kolon”, og de 12 sekunder fik en slags evigt liv, da noden blev stukket i kobber i en vindfløj på et historisk hus i Aalborg – det har jeg berettet om før.

Vorherre får således en stor del af mit radioliv – det har aldrig været kedeligt!