Bil

Jeg er vokset op med bil. Min far havde tal på de mange biler, han havde ejet – han nåede vist over 100. Han var ikke vognmand, så det var altså privatbiler. Det meste var noget skrammel, og jeg husker mest bilerne som værende på værksted det meste af tiden og kostende broderdelen af min fars beskedne indtægt.

Men bil skulle man have og uden kørekort giver det jo ikke mening. Jeg var til køreprøve 1 måned før jeg fyldte 18 efter seks timers undervisning. Jeg bestod, for jeg havde øvet mig i flere år på Blokhus strand i fars skrammel. 3/2-72 fik jeg udleveret kørekortet og samme dag købte jeg min første bil, naturligvis en anderledes én af slagsen, en Kharman-Ghia type 34 fra VolksWagen, fabrikeret i 1963. Den blev fundet hos en mekaniker uden for Aalborg og prisen var 10.500 kr., hvoraf 3.500 i udbetaling og resten over et år. Prisen ville svare til 70.000 kr. i dag og det var fundet for de penge, for mekanikeren påstod, at der var under en halv snes eksemplarer i Danmark af den lille sportsvogn, som faktisk ikke havde nogen stærk motor. Men den tiltrak opmærksomhed og det har altid været en kvalitet for mig. I øvrigt blev den senere eksporteret til Holland, medbringende sin “stamtavle”, og for 20 år siden fik jeg tilsendt et foto et eller andet sted fra af min totalt renoverede første bil.

Mit liv med biler kom efter den legendariske Kharman-Ghia til at handle om Citroën hele vejen igennem – fra den ydmyge hippiebil 2CV over 10-15 andre modeller til den prangende Citroën Pallas. Da jeg flyttede til København i midten af 90’erne havde jeg fået nok, og min biltrang blev rigeligt dækket af arbejdskørslen i DR’s biler. Jeg har siden haft råderet over biler gennem giftermål og andre ansættelser, men jeg har forlængst haft min sidste bil. Hele livet har jeg også haft en stor lidenskab for offentlige transportmidler af enhver slags – det vigtige er at komme væk og ud og frem og tilbage og hvad jeg nu skal.

Undertiden tror jeg, at interessen for biler er genetisk. Det er selvfølgelig noget sludder, men mine børn er vilde efter biler og langt mindre beskedne i deres valg, end faderen. Det er bare SÅ politisk ukorrekt, og der løftes ofte en pegefinger. Uden resultat…