Kulturmødet indefra 2 – Tre-Banden

Efter de indledende øvelser blev der nedsat en daglig ledelse, som holdt første møde 3/1-13 i Nykøbing Mors. Den blev hurtigt døbt “Tre-Banden” af det ene medlem, tidligere arbejdsmarkedskonsulent Niels Otto Degn, der repræsenterede Morsø Kommune. Hertil seniorkonsulent Claus Svenstrup, afdelingen for regional udvikling ved Region Nordjylland, og mig som ophavsmand til det hele. På trods af advarsler i konceptet om ikke at forankre det lokalt og politisk, hackede kommunen hurtigt foretagendet, og hvad det angår var Degn den rigtige at lade sig repræsentere med. 

Ud over dette, var han et forkert valg. Jeg kan godt lide Niels Otto, men bag et venligt, bamseagtigt ydre gemte sig en bulderbasse, der altid trængte sig foran, kommenterede de fleste idéer og tanker med “det har jeg prøvet før” og “det har jeg tænkt på” og ikke havde nogen egentlig kultur- eller kunstfaglig baggrund. Hans fremfærd blev snarere forhindrende end befordrende for fremdrift. Han talte med flere tunger, skød kreative idéer ned med administrative klichéer eller henvisning til manglende penge, og stod for en gedigen historieforfalskning om Kulturmødets fødsel og eksistens. 

Svenstrup var en helt anden støbning. Jeg havde kendt ham i flere år, på godt og ondt, for han var ikke altid let at arbejde tæt sammen med; men han havde en gedigen faglig baggrund og en holdning til kunst og kultur, som man kun kunne beundre. En solid, begavet administrator med stor, næsten kærlig respekt for kunstnere og deres metiér, og en erfaring med kulturlivet, som sagde spar to til det meste. Claus’s irriterende, insisterende, aldrig hvilende energi bidrog i dén grad til min grå hårpragt, men når man kom på den anden side af de tsunamier hans kommunikation kunne udløse, var der altid aflejret gode løsninger, og i det store papirkaos på hans kontor (som han utroligt nok selv kunne finde rundt i) fandt vi ofte svar på mange af de spørgsmål, vi rodede med, når vi to hvert forår sad over 500 timer og planlagde de op imod 200 samtaler og debatter på årets Kulturmødet.

Jeg var en slags Benjamin i denne trio, der ofte kunne ligne tre klovne fra en cirkus og for så vidt også var det. Jeg blev ved med at insistere på den oprindelige vision, foreslå dyre idéer, fornægte manglende penge som et problem og kræve højeste kvalitet lige fra maden der skulle serveres til de kunstnere der skulle på scenen. Jeg blev sendt ud af ledelsen efter to år med en politisk/administrativ henvisning til at det kun skulle være Region Nordjylland og Morsø Kommune som egentlige arrangører, der skulle danne ledelsen. Det var noget sludder, og i praksis knoklede jeg stadig på fuldtid med overarbejde og deltog i de afgørende beslutninger og møder, men undgik opslidende diskussioner om organisation, økonomi og politisk fnidder, hvilket jeg var ret tilfreds med. 

Vi var tre meget forskellige personligheder med tre meget forskellige kompetencer og temperamenter, og vore skænderier, der kunne høres flere mil væk, var opslidende og unyttige, men nok uundgåelige. Ud af dette kaos kom dog et Kulturmødet, der voksede år for år. Efter min mening især fordi idéen var rigtig og kom på det rigtige tidspunkt.