Kulturmødet indefra 4 – Vokseværk

Kulturmødet var en succes fra år 1. Fra første års 6.000 deltagere voksede Kulturmødet støt de følgende år. Til 13.000, så 17.000, 20.000, 25.000 o.s.v. Også omfanget voksede. Fra det første års syv samtaler og 30 oplevelseselementer, beskrevet i en 8 siders brochure til 200 samtaler og endnu flere oplevelser i 2017, oplistet i en 92 siders programbog. 

Også kvaliteten voksede. Dette bl.a. i kraft af et omfattende samarbejde med hele det danske kulturliv (incl. de sædvanlige kulturparasitter, der hurtigt klæbede sig fast til begivenheden), som vist kom bag på ledelsen. Ganske vist skulle der et hav af møder, telefonkald og mails til, men det kom bag på mig, hvor positivt og engageret stort set alle dele af kulturlivet hurtigt tog Kulturmødet til sig og bød ind med hvad de hver især kunne bidrage med. 

Som tidligere nævnt var det et idéelt krav at samtaledelen blev stramt redigeret, havde gode moderatorer og paneldeltagere, og at oplevelsesdelen blev professionelt kurateret af fagfolk inden for musik, billedkunst, litteratur, film, teater m.v. Det lykkedes at skaffe penge via private og offentlige fonde så vi kunne honorere kuratorer og kunstnere i tålelig grad, og i løbet af bare to år blev Kulturmødet hele Danmarks arrangement. 

Dette hang også sammen med en massiv mediedækning. Det lykkedes at gøre DR, Berlingske, Jyllands-Posten, Nordjyske og andre til egentlige mediepartere, så de ikke blot afspejlede Kulturmødet men gjorde sig til en del af det og bidrog med samtaler, ekstraudgaver m.v. De glemte ikke de kritiske vinkler (undertiden var de lidt hårde på den ufede måde), men deres grundliggende engagement var positivt og produktivt.

I ledelsen plæderede jeg for en slags arbejdsdeling, sådan at den store logistikdel blev varetaget af Morsø Kommune, redigering af Samtale af Region Nordjylland og eksterne eksperter, og kunstdelen Oplevelse af et eksternt kuratat, alt sammen for at sikre høj kvalitet. Den organisation vandt ikke gehør, for Mors ønskede at “sætte sig på det hele” (vel dybest set være alene om ejerskabet), og efter et par år sparede man kuratering bort og begyndte at øve betydelig indflydelse på Samtale-indholdet. Det blev ikke bedre af regimeskiftet ved Kommunalvalget i 2014 og en heraf følgende ny organisation som selvejende institution.

Dette sidste blev efter min mening fatalt for Kulturmødet. Hele Optakt-programmet gled ud, Dokumentation blev erstattet af “evalueringer”, hvor tal var afgørende, tilgangen af kunstnere blev erstattet af ukritisk tilmelding, store dele af samtale-redigeringen blev lagt ud til forskellige institutioner, der ofte spændte ben for hinanden fordi koordinering blev næsten umulig og en usynlig politiseren indfandt sig.

Jeg havde fra begyndelsen foreslået, at Kulturmødet blev organiseret i en selvejende institution med en bestyrelse så meget lig en professionel virksomhedsbestyrelse som muligt, fri for politikere og embedsmænd, men bemandet af fagfolk inden for kunst og kultur. Man endte med en politikerdomineret bestyrelse og Kulturmødet tog en uheldig lokal drejning stik imod mit oprindelige slogan om at det skulle være “en national begivenhed, der foregår lokalt”. Jeg giver gerne Mors selvforståelsen af sig selv som kunst/kultur ø, men med blot en håndfuld fuldtids kunstnere og et pauvert kunstliv i øvrigt er prædikatet som kunst ø falsk. Min papegøje bliver ikke til en hund fordi jeg kalder den Fido, og som en af morsingboerne engang sagde til mig: “Det er da fint, vi får et østerscenter og reklamerer med at være en østers-ø, men der er ikke mange morsingboere der spiser østers. Det er for københavnere og franskmænd. Sådan er det også med kulturen. Vi bliver sgu ikke til en kunst ø af at huse Kulturmødet”.

Efter min mening burde Mors have koncentreret sig om sin rolle som vært (som den i øvrigt udfylder aldeles udmærket), og jeg mener at kvaliteten af Kulturmødet dalede støt fra 2015-mødet og fremefter. Dette kan ikke dokumenteres, for i takt med den nye organisation og det mere og mere lokale tilsnit begyndte man altså at vurdere Kulturmødets succes i tal, altså i kvantitet. Og tallene taler et tydeligt sprog: Kulturmødet vokser og er dermed en succes – som det var fra første år.