Sofie – eksklusiv og elskelig

Det skete i efteråret 1998. Jeg fik en henvendelse fra en for mig ukendt harpenist, Sofie Guillois Larsen. Det handlede vist om deltagelse i “Nat med ny musik”, et arrangement i Radiohuset, som jeg stod for. Vi mødtes til frokost ved Vandkunsten og jeg faldt pladask for Sofie både som kunstner og person. Hun blev ét af mit livs største kærligheder, og inden længe blev det til et forhold, en rejse ind i ét af mit livs mest spændende mennesker, en eksklusiv og elskelig kvinde med en overflod af de kvaliteter, jeg tiltrækkes allermest af: talent, intelligens, empati, skønhed. 

Jeg husker mest det smukke, men når jeg med en vis tøven og angst læser de mange kærlighedsbreve igennem, dukker det komplicerede, problematiske naturligvis op, selvom kærligheden er grundliggende også i breve, mails, små noter og den slags; som Sofie engang sagde i radioen: “Det vigtigste er kærlighed, alt andet er fyld”. Sådan havde jeg det med Sofie. Ved siden af hende sættes livet i helt nyt perspektiv og meget bliver ligegyldigt. Alligevel kunne små ting blive store på en underlig måde. Som da hun insisterede på at få ændret sin alder – 10 år i opadgående retning. Hun fik afslag, men begrundelsen for at ændre alder var lige så indlysende, som da hun under en vis ståhej fik lov til at medbringe en 5 kroners vandpistol i flyet til Venedig. “Man kan da ikke tage til Venedig uden en vandpistol”, som hun argumenterede overbevisende. Den slags må man stå ud i en hverdag med den skønne harpenist, for den er en del af en særlig logik, som er både tankevækkende og vildt charmerende, omend besværlig. Minder og anekdoter om et stormfuldt, men pragtfuldt forhold står i kø og vil nok dukke op her i erindringerne. 

Tilbage vil altid være: “Det vigtigste er kærlighed. Alt andet er fyld”. Såre banalt og derfor sandt. Sofie er ikke blot en kunstnerisk stjerne, men en stjerne i mit liv – på samme tid fjern og uopnåelig og frydefuldt nærværende. Vores forhold sluttede brat 23. juli 2003 kl. 22.30 og jeg har ikke set Sofie siden. Men hun er stadig i mit hjerte – kærligheden slutter aldrig.