Bispens garage

Det skete i begyndelsen af 80’erne. I bispegården midt i Aalborg residerede den glimrende Henrik Christiansen, også kaldet Jern Henrik – og midt i Bispensgade (sic) 100 meter derfra boede jeg. Mellem os havde vi C. W. Obels Plads, i gamle dage kaldet Klostertorvet. Til Bisp Henriks bolig hørte en garage med adgang fra Klostertorvet. Selv havde jeg ingen garage og det var småt med p-pladser i området. 

Jeg kendte Henrik og havde, på trods af nogle kirkemusikalske bataljer, et godt forhold til ham, baseret på gensidig respekt. Tidligt lærte jeg ham at kende, da jeg var landsbyorganist i Vendsyssel og undertiden vikarierede i Dronninglund Kirke, hvor han var præst; en prædikant, som selv organisten måtte lytte til. Alligevel oplevede jeg en mindre batalje med ham da han senere blev biskop og flyttede ind i mit kvarter, og nu til sagen.

Der er to udgangspunkter for hændelsen, dels at både Henrik og jeg ofte var rundt at holde foredrag (dog ikke sammen), dels at også Klosterkroen var beliggende på den parkeringsfri plads i midtbyen. Spørgsmålet var: hvem kom først hjem fra foredrag – bispen med garage eller jeg uden plads til min 2CV? Den aktuelle aften var det mig, og som vanligt indtog jeg et par fyraftensøl på Klosterkroen før jeg gik til køjs. Dog skubbede jeg denne aften i et øjebliks overmod (eller hvad det nu var) mit automobil ind i Henriks garage – så var det problem løst!

Om morgenen, før en vis herre fik sko på, blev jeg ringet op af bispen, der spurgte om vi ikke kunne bytte plads før dagen oprandt for alvor. Bytte plads? spurgte jeg uskyldigt, men efter et splitsekund huskede jeg min idræt ved midnat. Med særdeles røde øren begav jeg mig hen mod Henriks garage. Jeg blev ikke mindre flov, da den gode mand med ét af sine brede smil undskyldte forstyrrelsen og overrakte mig en pose morgenbrød. Det var en éngangsevent, men den slags glemmer man ikke – desværre!