Ikke at sætte spor

Jeg kom til at tænke på det fornyligt, da jeg i TV-serien KulSamTurTaler mødte museumsmenneske par excellence Anders Bloksgaard. På spørgsmålet om hvad der var vigtigt for ham sagde han bl. a. ”at sætte et aftryk”. Man kunne også sige sætte spor, efterlade noget til fremtiden og den slags. Det er jo mange menneskers vision og det har jeg den største respekt for. 

Men når jeg tænker over det i forhold til mig selv, har jeg aldrig haft det sådan. Selv i mit virke som ”klassisk” komponist, hvor det næsten er en indgroet tanke, at man sætter spor ud over sin samtid har jeg aldrig tænkt sådan. Der er mange eksempler på at skabende kunstnere først møder anerkendelse når de er døde, men mon ikke de fleste skaber til samtiden? I hvert fald gør jeg. Det har kun lidt med den kunstneriske kvalitet at gøre. 

Jeg kaldes også digter fordi jeg har udgivet en snes digtsamlinger livet igennem. OK så, men da jeg påbegyndte mit projektet ”Samlet Evanthore”, otte digtsamlinger på fire år, var både titlen og selve udstyret båret af en vis portion ironi, herunder selvironi, og de i alt 320 digte blev udgivet på tyndt genbrugspapir, for det er en slags læs/tag ind/smid væk-digtning, hvor jeg reflekterer helt umiddelbart over livet og verden i og omkring mig. 

Selvom jeg fra jeg var ni år har opført mig som en kæmpe megafon og har skrevet mange tusinde tekster, radio/tv-udsendelser, musikværker, foredrag etc. etc. har jeg ikke gemt ret meget af det omfangsrige materiale. Min far gemte en del, som jeg fik i hænde for nogle år siden og som jeg anvender i mine erindringer, men her også med en vis selvironi og -kritik og uden sentimentalitet eller nogen form for ”stolthed”. Og slet ikke med ambition om at sætte spor.

Når jeg disse år bruger megen tid på at skrive og udgive erindringer er det et udtryk for mit meget modsætningsfyldte jeg, og jeg kan dybest set ikke forklare hvorfor. Lettest ville det være at fortsætte mit synspunkt om ikke at sætte spor, men da jeg ser en del krimier på TV ved jeg jo godt, at der altid vil være aftryk. Måtte mit liv ikke huskes som en forbrydelse…