Paper Bit Moon 1

30. november 1979 blev jeg gift for første gang (da dette publiceres altså for præcist 41 år siden). Den udkårne var Karen Bit Vejle, i dag internationalt anerkendt papirkunstner af Guds nåde. Forud for begivenheden går en på mange måder sælsom historie, der pegede på alt andet end netop giftermål. 

Den begynder i foråret 1978 en onsdag ved middagstid. Jeg studerede og arbejdede på Nordjysk Musikkonservatorium, og ved middagstid denne onsdag møder jeg på konservatoriet en 20 årig kvinde, hvis overdådige skønhed og charme får mig til at tabe mund og miste mæle; jeg havde i mit 24 årige liv simpelthen aldrig set noget lignende. Hvis jeg havde vidst, hvad det korte møde, som kun var et blik, kom til at betyde for mit liv havde jeg gjort det, jeg gjorde, igen – og igen.

Nå, jeg til dagens dont med en allerede spirende kærlighed i krop og sind. Sidste opgave i min travle hverdag var at undervise aspiranter til konservatoriet i hørelære og musikhistorie, og der sidder hun pludseligt på holdet – Karen Bit Vejle, der ville søge om optagelse med sang som hovedfag. Jeg var nu mere end nogensinde som bjergfalden og det ikke mindre, da hun efter undervisningens afslutning inviterer mig hjem til sig som om vi allerede er et par. Det blev vi samme nat, og et af mit livs eventyr, undertiden mareridtsagtigt, tog sin begyndelse.

Fra da af var vi kærester, elskende, næsten allerede etableret som par; vi tilbragte det meste af tiden sammen og levede sammen i begge vore boliger. De kommende måneder var så intense, at vi undertiden måtte få bragt mad, skulle vi ikke sulte. Vi kunne ikke koncentrere os om det, der havde bragt os sammen; Bit søgte aldrig optagelse på konservatoriet, ligesom jeg samme sommer forlod det – nogle måneder efter kom jeg på fuld tid i DR). 

Men ak, hverdagen kunne ikke tåle disse intense følelser, der ikke kunne spærres inde, og mange ting omkring os ramlede sammen. Virkeligheden blev så besværlig at vi sammen tyede til et for stort alkoholforbrug. En kombination af min dengang overdrevne jalousi og Bits forføreriske evner gjorde sit til at forholdet kom ind i en så voldsom orkan, at Bits mor simpelthen bortførte hende over night. En dag, da jeg kom hjem, var den smukke fugl fløjet. Jeg gik ned med flaget og tilbragte nogen tid på psykiatrisk.

Jeg ledte og ledte efter min Bit, men hun var som forsvundet fra jordoverfladen og hendes familie var ikke til nogen hjælp. Tværtimod.

Fortsættes – trods alt