Glæden ved hoteller

Jeg har altid været glad for hoteller, sikkert fordi jeg er et nomade-menneske, der bliver rastløs når jeg opholder mere end 3-4 dage på samme sted. Jeg har siden min tidlige ungdom levet med længsel efter altid at være et andet sted, end der, jeg er; det har ikke altid været lige nemt, f.eks. når jeg har været i familie, men det er nu engang mig.

Jeg vil tro, at omkring halvdelen af mit liv er levet på hoteller. Besynderligt nok vender jeg som regel tilbage til de samme hoteller, og nogle steder har jeg ligefrem haft fast ophold, f.eks. efter min første skilsmisse, hvor jeg boede på Hotel Hvide Hus i Aalborg i ni måneder, også dengang bortrejst i hvert fald 3-4 dage ugentligt. 

Min første erfaring med hotel går tilbage til 1968, da jeg var 14 og nogle gange havde ærinde i Radiohuset på Rosenørns Allé. Da havde Danmarks Radio en særlig aftale med det lidt bedagede Sibertsens Hotel, beliggende et par husnumre fra Radiohuset. Det var med toilet og bad på gangen og der blev bragt en spartansk morgenbakke fordi der ingen spisesal fandtes. Hjemme i Aalborg havde vi først fået bad, da mine forældre byggede et lille parcelhus i 1966, så jeg var vant til etagevask og hvad man kaldte det.

Senere boede jeg i flere år på det mere luksuriøse 3 Falke Hotel længere ude på Frederiksberg to faste nætter om ugen, men det byttede jeg ud med det lidt slidte, men alligevel fashionable hotel Imperial ved Vesterport. Her boede jeg meget ofte gennem flere år, altid på værelse 604, indtil jeg i 1993 fik lejlighed i Gentofte til brug for mine mange gøremål i hovedstaden.

Jeg har boet på et utal af hoteller i ind- og udland i over fem årtier og gør det stadig. Jeg har særlige traditioner på et hotel. Af en eller anden grund skaffer jeg mig altid viden om nødudgangen, selvom jeg ikke er særlig frygtsom og i øvrigt aldrig har haft brug for en sådan (i hvert fald i hotelsammenhæng). Selvom jeg er forkælet med hoteller af en vis standard anskaffer jeg også som regel en buket blomster til værelset, ligesom jeg gerne vil have levende lys, og jeg har helt særlige ritualer omkring udpakning, strygning af tøj etc. og i det hele taget det at leve på hoteller. Jeg giver drikkepenge til både rengøringsfolk, receptionister og andre, og tidligt lærte jeg at det er en god idé at give drikkepenge ved ankomst og ikke når man forlader hotellet. Det skaffer mig en god betjening.

På det seneste er jeg blevet rigtig meget forkælet, faktisk lidt imod min holdning til den slags, fordi Fruen er et udpræget luksusmenneske, der har mulighed for at bo på ofte meget dyre hoteller. Jeg følger med som det tynde øl, men føler mig mere tilpas hos den middelklasse, jeg er født ind i – med de nævnte justeringer. Det gør jo ikke noget, at det midlertidige hjem har bare en smule personlighed…