VIP – Niels Larsen
Larsen var tekniker i Danmarks Radio, og han er et af de mennesker, jeg har lært mest af, naturligvis først og fremmest det at lave radio. Da jeg som stor teenager begyndte på dét havde jeg ingen forudsætninger, men Larsen var det første radiomenneske jeg mødte og i øvrigt en af de første medarbejdere på stationen i Aalborg, da den blev etableret i 1961. 7 år efter var jeg der for første gang, eller rettere: Niels og journalist Helle Rydahl besøgte mit hjem for et interview – dengang skulle journalisterne have en tekniker med til at betjene nagra’en.
Mit arbejdede voksede indtil jeg kom på fuld tid i 1979 og i hele forløbet var Niels min mentor og nestor, faktisk indtil jeg i 1996 flyttede fra Aalborg til Radiohuset. Undervejs fik jeg en formel musikproduceruddannelse, suppleret med kurser i Tyskland, men alligevel: det var Niels, jeg blev ved med at lære af.
Han var specialist i hørespil og klassisk musik og er et helt enestående menneske, for længst pensioneret som ”radiofoniinspektør”. En overbevisende, næsten tavs ro prægede hans arbejde, og hans hurtighed og behændighed var legendarisk. Han havde ”gyldne øren” og en veludviklet musikalitet, et imponerende engagement, udsyn og indsigt, og dertil menneskelige egenskaber som tålmodighed, venlighed og samarbejdsvilje; kort sagt: professionalisme på højeste plan.
Jeg har ikke set Larsen i mange år, men ved, at han flyttede langt ud på landet i Vendsyssel med sin tyskfødte kone, og netop det skal runde denne hyldest til Niels af, med en oplevelse fra engang i 80’erne. Vi havde en eftermiddagsoptagelse på Nordjyllands Kunstmuseum, og da vi var færdige var Niels ekstra hurtig med nedpakningen, herunder at putte den nu tomme madkasse i tasken. Hvorfor? ”Jeg har sølvbryllup i dag, så jeg vil hjem til konen” konstaterede han tørt. Det var naturligt for ham og hans pligtfølelse at møde op på denne dag. Et fantastisk menneske, der ikke gør noget stort væsen af sig. En sjælden mand.