Åh Aalborg 4 – snart med plusplusbus!

Aalborg ligger i udkanten af det lille kongerige Danmark. Det gør landets hovedstad også. Der er 224 km i luftlinje mellem de to byer. Der er 356 km mellem København og Berlin. Altså ikke nogen vild forskel, men de fleste kender jo til fænomenet psykologisk tid, bl.a. udtrykt i at ”der er længere fra København til Aalborg end omvendt”.  

Tidligere i denne lille serie har jeg kaldt Aalborg for en kopiby, der vil have alt det, andre har, bare i mindre skala. Da en af byens centrale pladser – Tolbod Plads – i 2007 fik en vandkunst, hvorfra der skulle spilles musik, skrev jeg i en kommentar ”For Guds skyld ikke Water Music! Bestil noget ny musik – den slags kan godt lyde smukt”. Det blev Water Music selvfølgelig. Så vidt jeg husker fandt jeg en snes springvand i Europa, der spiller det. Sådan er der så meget – rigtigt meget – ved min fødeby Aalborg.  

Det er ikke kun københavnere, der føler, at der er langt til Aalborg. Det er der også en del indfødte, der gør. I hvert fald er der flere, der rejser væk fra byen end der kommer tilbage. Det forhindrer ikke, at Aalborg i disse år har tilvækst af indbyggere. Den tendens kan hurtigt vende, hvis ikke kulturlivet opper sig, byen stopper sit amokløb i overflødigt og uinspireret boligbyggeri og infrastrukturen opdateres kraftigt. Det sidste mener man sker ved at spare en planlagt letbane bort til fordel for noget så gammeldags som flere busser, ganske vist nogle bæredygtige af slagsen, der af en eller anden grund kaldes ”+plusbusser”, hvilket altså udtales ”plusplusbusser”. 

Til det med infrastrukturen hører også diskussionen om det, man forfængeligt kalder den ”Tredje Limfjords-forbindelse” (der findes i forvejen syv Limfjordsforbindelser), der har pågået i 60 år fordi en lille del af befolkningen hæger om nogle marker, som de kalder natur, på en forholdsvis øde ø, Egholm, som aalborgenserne sjældent besøger. Jeg foreslog i 2014, at man begyndte at planlægge et storstilet operabyggeri på Egholm incl. en metrolinje fra lufthavnen til centrum med stop under øen. Det år indviede man nemlig byens musikhus efter en idé fra 1935. Med dén planlægnings-horisont vil man altså kunne have et operahus inden næste århundredskifte. Man bør, som jeg utallige gange skrev om musikhuset, tænke i internationale størrelser, så man igen ikke blot får en lokal kopi af det, alle andre har som det skete med musikhuset. Der kom ikke noget stort musikhus og jeg tør æde min ligskjorte på, at der ikke kommer noget operahus i Aalborg.

Eksemplerne på manglende visioner, dårlig planlægning og fodslæbende udvikling er utallige, ikke blot når det handler om mine utopier. Byens befolkningsmæssige nettotilvækst holder næppe i det lange løb. Og hvad så? Som bekendt er det ikke størrelsen, men gørelsen, det kommer an på. Alligevel plastrer man enhver tomt i byen til med højhusbyggeri af værste slags. 

Nåja, og kulturlivet – det har jeg tidligere berettet om. Igen: det er ikke kvantitet, men kvalitet, der skaber et godt kunst- og kulturliv.

Trods alt: næste kapitel skal handle om Aalborgs herlighedsværdier!