Blodtud
Min hjerne er underlig. Det er mange hjerner sikkert – måske alle. I hvert fald er hjernen en forunderlig ting eller hvad man skal kalde den slags. At jeg fandt ud af min hjernes underlige beskaffenhed var nærmest et tilfælde, som jeg undtagelsesvis vil skrive om.
For mig er sygdom tabu – både i livet og her i erindringerne. Jeg taler meget nødig om mine fysiske skavanker; der har heller ikke været mange eller store af dem indtil videre. Som 4-årig var jeg ved at dø af nyresvigt og det var selvfølgelig en skræmmende oplevelse med 3 måneders hospitalsophold og svæven mellem liv og død. Det har jeg berettet om tidligere. Men ellers er der – Gud ske tak! – ikke det store at skrive hjem om. Jeg har i øvrigt heller ikke noget rigtigt hjem. Men tilbage til historien om hjernen, der begyndte med en gedigen blodstyrtning for 12 år siden. Blodet formelig væltede ud af først næse, så mund; jeg var alene i mit kontor i Aalborg og det var ikke rart. Jeg var naturligvis også vildt skræmt. Alle forsøg på at stoppe bløderiet var forgæves og jeg måtte rekvirere en taxa, hvis chauffør venligt befordrede mig iført blodbestængt håndklæde for ansigtet til skadestuen.
Her proppede man isterninger i munden på mig, tørrede det meste blod væk og indsatte to alt for store, smertefulde tamponer i næseborene, hvorefter jeg blev udskrevet uden at have været indskrevet. ”Tag hjem og hvil dig og kom tilbage hvis det sker igen”. Det gjorde det med 2-3 måneders mellemrum, vel en halv snes gange, og undertiden fik jeg også nogle ubehagelige blackouts hvor jeg simpelthen faldt sammen. Da jeg ikke har nogen fast læge og ikke er nogen kryster (men ualmindeligt dristig), foretog jeg mig ikke noget. På den danske skadestue var rutinen den samme: man stoppe blødningen med is og tamponer og så tak for i dag.
Palmesøndag 2012 fik jeg en blodstyrtning på min italienske yndlingsrestaurant i Berlin. Enorm omsorg og hjælpsomhed mødte mig – og en ambulance til Charité – Tysklands legendariske universitetshospital. Her indlagde man mig, behandlede mig og undersøgte sagen til bunds indtil jeg Langfredag blev udskrevet med en plan for langsigtet behandling i hånden. Flere specialister havde været inde over, herunder en fremragende neurolog, Matthias Endres. Han fulgte senere op på sagen og fandt bl.a. at min hjerne fik for lidt ilt. Derfor de ubehagelige black outs. Blodstyrtningerne kom ikke fra maven, men af for højt blodtryk, ikke almindeligt som ellers for en ældre herre, men i nogle ”peaks” som simpelthen pressede hjerte og årer for meget. Det blev afhjulpet med to såkaldte stents og livsvarig blodtryksmedicin. Den manglende blodtilførsel til hjernen blev klaret med en avanceret pumpe isat hvor halspulsåren forlader hjertet. Så langt så godt og jeg har ikke siden haft problemer desangående.
Men hvad man også fandt ud af gennem omfattende neurologiske prøver var, at min hjerne altså ikke er gennemsnitlig. Jeg blev sat i forbindelse med neurologen Rafael Gonzaléz på Madrids Universitetshospital, som ledte et forsøg med aparte hjerner. Det resulterede i 4-5 besøg i Madrid, hvorefter konklusionen kom i form af en lang afhandling. I korthed handler det om, at min hjerne ikke kender forskel på højre og venstre (den har heller ikke gået i danseskole). Der er ikke noget med det emotionelle i den ene halvdel og det rationelle i den anden. ”Opgaverne” sendes simpelthen derhen hvor der er kapacitet uden skelen til arten af dem. En anden konklusion er, at min hjerne er på overarbejde hele tiden – den går aldrig i hvileposition; til gengæld har den stor kapacitet. Alt dette skal ikke forveksles med intelligenskvotient og den slags. Jeg er hverken klogere eller dummere end de fleste; man regner med at mellem 10 og 15 % af menneskeheden har samme type hjerne som mig og det er jeg tryg ved.
Jeg blev advaret imod selv at udvide konklusionerne og forsøge at gøre brug af dem. Det har jeg selvfølgelig ikke overholdt, men min hjerne gør hvad den vil – nu får den jo også ilt nok. Og det bedste: jeg er færdig med at tørre blod op fra kontorgulvet og sende min blodbestænkte pasta ud…