Almuen – fordummelsens klasse

Begrebet almue har betydet forskelligt siden det blev kendt i middelalderen. Som med andre sproglige fænomener anvender jeg ordet på min egen måde. Jeg mener, at det er en ret, sproget giver os. Selvom sproget er fælles eje og netop til for at kunne kommunikere, må der også være en vis frihed til at bøje det, udvikle og udnytte det efter forgodtbefindende og med et ædelt formål.

Måske er jeg på gyngende grund, når jeg bruger udtrykket almue arrogant, ofte nedsættende. Da ordet kan have mange betydninger – fra det neutrale “gammel” til det værdiladede “pøbel” kan det måske være gavnligt at vide, at jeg mest forstår almue som pøbel med tillægsord som uuddannet, ureflekteret, indifferent, egoistisk, filister og andet, der karakteriserer dumhed. Almuen udgøres af dumme mennesker. Slet og ret.

Almuemennesket læser kun overskrifter og forholder sig til dem. Det har ingen indsigt og intet udsyn, og det er der en grund til har videnskaben for længst fastslået. Noget af det mest krævende for hjernen er nemlig at lære nyt – det kræver et bestemt kvantum intelligens, som almuen ikke er i besiddelse af. Gennem mange år var jeg som det venlige menneske jeg er af den opfattelse af det handlede om åndelig dovenskab, altså at det var muligt ved flid at bringe sig selv ud af dumhed, men det var uklogt af mig at tro det; derfor satte jeg mig ind i sagen rent videnskabeligt.

Jeg har også fået hjælp af den yderst begavede John Cleese, der gør opmærksom på, at dumme mennesker simpelthen ikke ved, hvor dumme de er, netop fordi de er dumme. Det kræver en vis intelligens at vide hvor dum man er og almuen har altså ikke de kvalifikationer, der skal til for at forstå det. Heraf følger, at intelligente mennesker ikke kan være dumme og omvendt. 

Som nævnt ved jeg godt, at det, ud fra en gennemsnitsdansk standpunkt ikke er særlig venligt at mene som jeg gør, endsige give udtryk for det som jeg gør i denne tekst. Det er nok heller ikke særlig menneskekærligt, men det er nødvendigt at gøre opmærksom på fordummelsen fordi den breder sig som en skovbrand i disse år. Almuen fylder mere og mere; den får redskaber i hænde, som til forveksling ligner klogskab: sociale medier, hvor alle er selvudgivere, ufuldkomne leksika som wikipedia etc. Det er farligt. Hertil kommer, at selv intelligente mennesker kan opføre sig dumt. Det er endnu mere farligt.

Almuen har ikke Dostojevski hængende ved siden af Anders And på WC’et. Det gør ikke nødvendigvis almuefolket til dårligere mennesker, men nok heller ikke bedre. Bedre mennesker kunne vi ellers godt trænge til flere af.