Uge 37 – en særlig uge

Uge 37 er noget særligt for mig. Min datter Nathalie er født i uge 37 og tilfældet har gjort, at forskellige hændelser i mit liv har fundet sted i den uge. En af dem handler dette om og den fyldte hele uge 37 i årene omkring 1990. Det handler om en begivenhed, der 6-7 gange fandt sted hvert år netop den uge og som var meget givende både personligt og fagligt.

Nordisk Viseworkshop hed den og konceptet blev udviklet af P3’s Alan Klitgaard og mig i samarbejde med kolleger fra Sveriges Radio, Norsk Ringkasting og finske Yleisradio. To visekunstnere fra hvert land blev inviteret til Kandestederne syd for Skagen for at arbejde sammen i 10 dage. Vi havde lejet de to legendariske hoteller Hjorths og Kokholm, hyret en professionel trio som backing hele ugen og vi havde gemt en radiovogn under ledelse af musiktekniker Torben Laursen i nærheden. Meningen var så at kunstnerne kunne arbejde sammen på kryds og tværs. Kunne, men ikke skulle og det var et vigtigt incitament. Opholdet og samarbejdet havde intet konkret mål, men når vi mødtes fredag aften lod vi ane, at hvis der i løbet af ugen skulle opstå kunstneriske produkter, det var værd at præsentere for publikum og evt. radiolytterne, kunne vi evt. arrangere en koncert i slutningen af forløbet.

Når man giver nogle af nordens bedste visesangere sådanne vilkår (og 10.000 kr. som var det beskedne honorar) var der slet ingen tvivl om, at der ville ske noget spændende. Det gjorde der år efter år. Kollega Klitgaard tog sig af det musikalske, jeg mig af det praktiske og fungerede som en slags vært, der sørgede for mad og drikke (vi havde naturligvis hotellets fantastiske kokke til rådighed, selvom det blev tradition, at jeg én aften stod for maden) og arrangerede en udflugt om onsdagen, som var en slags hviledag. Det kom der megen sjov ud af og det år, hvor vi lavede ekskursion til værtshuset Skansen i Skagen fordi “Danmarks højest betalte musikere tilfældigvis optrådte der” troede vore visefolk ikke deres egne øren. Det handlede naturligvis om Sussi og Leo, der havde fået en fem-års kontrakt på et millionbeløb. Jeg måtte betyde vore visesangere at de skulle opføre sig respektfuldt, da vi entrede værtshuset; da jeg for 10-12 år siden mødte min kære, nu afdøde, norske kollega Ingrid Sahlin-Sveberg troede hun stadig, at arrangementet var en joke.

Ud over en hel del radio og den afsluttende koncert, der altid samlede lokalbefolkningen til fuldt hus var det fantastisk givende at være sammen med genuine kunstnere i døgndrift. Der blev ikke sovet meget men digtet og komponeret en del og frem for alt konverseret og inspireret time efter time, over maden, på ture i efterårets forblæste klitter, på værelserne om natten osv. Det var endog særdeles trætte visekunstnere, der efter ti intense dage uden pligter, men kun med talent og lyst som drivkraft blev fragtet til Aalborg Lufthavn.

Et år blev P3’s Peter Abrahamsen sat på vagt i stedet for Alan Klitgaard. Abrahamsen forstod ikke konceptet og jeg mistede lysten til det og trak DR Nordjylland’s engagement ud af Nordisk Viseworkshop. Da døde en glimrende idé, men jeg møder stadig visesangere fra dengang, der lovpriser begivenheden og anerkender vore anstrengelser i uge 37 de år.

Datter Nathalie har i øvrigt stadig fødselsdag i uge 37. Det er også et projekt, jeg ikke er særlig flov over – for nu at sige det på nordjysk.