ORDKRAFT Farvel

For mange år siden blev jeg som ansat i DR kaldt til en venskabelig samtale med en økonomichef. Han ville lige vende et merforbrug på et af mine vidtløftige projekter. Mødet blev ikke langt. Jeg indrømmede at penge ikke har min store interesse og at økonomi ikke er min spidskompetence. Den slags indrømmelser betrygger økonomifolk af uforståelige grunde, og jeg kunne gå fra mødet med den kække bemærkning: “Børge, jeg er ansat til at bruge penge, du er ansat til at skaffe dem. Jo bedre du gør dit arbejde, des bedre kan jeg gøre mit”. Jeg tror den flinke mand rystede på hovedet da jeg forlod kontoret.

Jeg har ofte brugt mere end jeg har haft til rådighed på mine forskellige projekter, og når kritik regnede ned over mig afleverede jeg kålhøgent svadaen “Hvis I mangler penge, så tryk nogle flere”. Med den smule fornuft, jeg er i besiddelse af ved jeg godt at sådan fungerer samfundsøkonomien ikke, men samme fornuft er det vanskeligt at bringe i brug når det gælder kunst og kultur, som i bund og grund er irrationelle størrelser.

Nu er mit et af mine “børn”, Ordkraft Festival blevet teenager og den mangeårige formand Jørgen Pyndt har pensioneret sig, så historien om min afsked kan fortælles uden blusel og skade for nogen; også fordi den foregik i de lokale medier. Ordkraft havde premiere i 2010 og var en succes fra begyndelsen. De første to år var jeg projektleder med den uforlignelige bibliotekar Ove Hesselbjerg Rasmussen som kunstnerisk chef. 

Første år opstod et merforbrug på 50.000 kr. plus en regning på 40.000 kr. der først dukkede op året efter. Det blev tilgivet. Men da jeg andet år udkom med 100.000 kr. i merforbrug røg jeg ud på røv og albuer. Selvom vi var to i projektledelsen og underskuddet delvist kunne placeres hos et par nære samarbejdspartnere måtte jeg som øverste ansvarlige naturligvis lade livet. I Nordjyske lovede formand Pyndt, at jeg ville få en tilknytning som konsulent. Det løfte blev aldrig holdt.

Et tragikomisk element i sagen var en mere praktisk fejl, jeg begik. Det andet år gav vi folk mulighed for at melde sig ind i Foreningen Ordkraft. Omkring en snes, heraf nogle af mine venner, bed til bolle men desværre forsvandt blanketterne under oprydningen. Da jeg kom i humoristen for mit underskud trådte en ven, i øvrigt jurist, til og sagde, at vi da bare kunne indkalde til en generalforsamling og afsætte den bestyrelse, der havde fyret mig. Pengene kunne vi sagtens skaffe, mente han. Men ak, jeg måtte fortælle den ivrigt støttende ven, at han og de øvrige slet ikke var blevet medlemmer, så kupplanerne kunne altså ikke redde mig.

Det siges, at intet er så dårligt at det ikke er godt for noget. Efter afskeden med Ordkraft opfandt jeg Kulturmødet, som havde premiere i 2013 og også var og er en stor succes. Jeg kom i projektledelsen men afholdt mig fra at have med penge at skaffe; måske derfor holdt jeg i hele syv år i Kulturmødet. Til historien om Ordkraft hører, at jeg de seneste år har haft den glæde at blive inviteret som forfatter på festivalen ligesom jeg er blevet bedt om at komme med idéer til udvikling af Ordkraft. Det sætter jeg stor pris på.