Me too

Jeg deltog for nogle måneder siden i den advokatundersøgelse af to tidligere dirigenter for Danmarks Radios Pigekor, som DR havde bestilt i anledning af at et stort antal tidligere medlemmer af koret berettede om seksuelle og mentale krænkelser af dem fra de to dirigenter. Jeg deltog som en slags karaktervidne på opfordring af to krænkede, i dag kvinder, men dengang børn. Jeg kunne fortælle om mit tætte bekendtskab, personligt og kollegialt med afdøde Tage Mortensen gennem årtier og berette om konkrete hændelser, som jeg måtte tage afstand fra i selve situationen, men ikke bragte videre, hvilket jeg fortryder i dag.

Det var en hård proces for mig de uger, hvor jeg først udarbejdede et længere skriftligt vidnesbyrd og senere deltog i en uddybende, næsten fire timer lang samtale med advokaterne. Sagen rumler videre, i pressen og i mit sind. Lad det være sagt straks: som de fleste andre finder jeg det aldeles utilstedeligt og voldsomt krænkende det, pigerne var udsat for i 1970’erne og fremefter.

Hvad der også gør ondt er, at jeg i processen erindrede to forhold i mit liv, der havde seksuelle undertoner, og reaktionen, jeg mødte, da jeg dengang berettede om den, ligner på flere måder den, DR-pigerne mødte.

Den første hændelse sket da jeg var omkring 12-14 år. Jeg var allerede en nydelig ung mand og som jeg tidligere berettede, så fik jeg dengang min første kæreste, et forhold, der varede et par år og blandt andet godt bibragte min seksuelle debut. Jeg har alene gode erindringer om det og ved at Else, som var kæresten, også har.

Den egentlige krænkelse, som fandt sted i mit hjem og over nogle uger, blev udøvet af mine forældres bedste veninde, Lis, som var ret forførerisk af natur og med lette berøringer, stille bemærkninger og et vist frisprog, tilkendegjorde, at hun fandt mig attråværdig eller mere. Det var stærkt ubehageligt og fandt altså sted samtidigt med at jeg oplevede smuk og ægte kærlighed og spirende seksualitet. 

Jeg havde naturligvis svært ved at håndtere sagen, men på et tidspunkt fortalte jeg min mor om hendes venindes tilnærmelser og fik den reaktion, som flere af DR-pigerne har refereret som deres forældres: min mor bebrejdede mig min anklage mod hendes bedste veninde, mente, at min fantasi løb af med mig, at det nok var min “rigtige” kærlighed, der havde sat mig griller i hovedet og sluttede med at sige, at hun ikke ville høre et eneste ord mere om det. Jeg ved ikke, om min mor alligevel tog affære, men krænkelserne ophørte og blev afløst af at Lis totalt ignorerede mig når hun var på besøg.

10-12 år efter fik jeg en undskyldning fra min mor. Anledningen var, at det kom for en dag, at min far havde bedraget mor med hendes bedste veninde, Lis. Herom i næste kapitel. Og den anden krænkelse? Jeg skal lige tage mod til mig før den kommer på tapetet…