Klumme: Brug Hovedet!

En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så en lille serie.

Brug Hovedet!

Historien kommer fra noget så kedsommeligt som Ugeskrift for Læger. Den handler om at man skal huske at træne hovedet lisså meget som kroppen. Ellers blir man for tidligt gammel og måske oven i købet dement. Kort sagt: hold de små grå i svingninger!

Man kan f.eks. gøre det modsatte af hvad man plejer. Hvis man arbejder med tal, skal man løse krydsord, hvis man arbejder med mennesker og kunst, som jeg gør, er kuren at løse sudoku eller spille skak. I første klasse skulle vi lære et tal om ugen og jeg blev tæskesur i uge ni – da mistede jeg interessen for tal. Der er for få af dem. Som yngre konstruerede jeg krydsord for et formiddagsblad og jeg skal lige prale med min bedste opfindelse: elskov = strømplantage. Men det er jo som sædvanligt en anden historie.

Jeg tror på, at  det er lisså vigtigt at holde hjernen i gang som kroppen. Ganske enkelt fordi jeg oplever så mange, der IKKE gør det.  Jeg kender folk, der synes det er vildt udfordrende for deres intellekt at spille de samme PC-spil ustandseligt, diskutere de samme sager uophørligt uden at blive klogere, frekventere de samme folk på det samme værtshus på 16. år – alt imens de tramper videre i deres kondicykel uden at komme en meter videre.

Nå, men da jeg havde studeret den lægelige sladrepresse, gav jeg min hjerne et serviceeftersyn og besluttede mig for at følge de gode råd. 

Drop rutinerne, sir hjernevriderne. Kør en omvej vej til arbejde. Tag trappen, hvis du plejer at stå i elevator. Bare gør noget andet. Jeg har allerede fundet et nyt stamværtshus og gået fra øl til vin. 

Stil dig små udfordrende opgaver hver dag. Det er jeg også igang med. I forgårs så jeg TV2News i 10 minutter, i går fik jeg Morten til at forstå, at der er h i ”Fredrsavn”og her til morgen ringede jeg til min tante.

Lær et nyt sprog – hos folk, der kan flere sprog vokser hjernen! Nu kan jeg i forvejen fire sprog mere eller mindre, men i de sidste tre måneder har jeg forsøgt at lære indonesisk. Jeg føler, at min hjerne skrumper!

Kast dig ud i diskussioner med folk, du ikke er enig med. Det er næsten den bedste og det er let nok for mig – jeg elsker at diskutere og være på tværs og der er næsten aldrig nogen der er enig med mig. Det må da hjælpe mod demensen. Kort sagt: mit mentale kondital er i top. Men jeg har ondt i ryggen af at tage trappen, ondt i maven af mit nye steds sure vin og ondt i hovedet af alle de nye indonesiske ord. Så jeg blir nok en meget klog gammel mand med gigt og mavesår.