Klumme: Undskyld!

En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så:

Undskyld!

Steen kom lige forbi på vej hjem til sin glimrende kone efter en druktur og han skulle bruge en undskyldning eller to. Vi var begge flade på kreativitet, men sad og læste nyheder den dag, hvor to busser var blevet stjålet i Hadsund. Sig, du ikke kunne komme hjem, fordi NTs busser var stjålet! Dur ikke, hun finder ud af at det var i Hadsund. Sig, du ikke kom hjem fordi Flemming Jansen i Pandrup har fået nyt job (også en af dagens tophistorier). Er du dum i bøtten, mand? Hvad har jeg med Jansen at gøre? – Jamen var du ikke kommis i Pandrup engang? – Hold nu op! 

Problemet med undskyldninger er dels at de er svære at finde på, fordi de skal have en vis sandhedsværdi, dels at de kan være svære at aflevere hvis man ikke selv tror på dem. 

Efter min mening skal man kun sige undskyld, når man har gjort noget forkert med vilje. Ordet blir vildt misbrugt i dagligdagen, som en høflighedsfrase og ikke til rigtigt at undskylde med. Og så tror man også, det lille ord kan – undskylde alt. 2 teenage-drenge ødelagde forleden i ren frustration biler og skoler for 3 mill. Hvad sagde de så? Undskyld!

I 1930’erne troede den såkaldte Oxford-bevægelse at hvis man stod offentligt frem med sine undskyldninger, så var den sag i orden. Det ødelagde meget for helt uskyldige, fordi flere top-politikere hoppede på den.

Idag kan man på www.myscret.tv atter se folk, der  bekender og undskylder i ét væk og tror, de så kan få tilgivelse. Rygter sir, at der snart kommer et dansk website med samme formål. Men den går ikke! Det er kun Vorherre og mødre der kan tilgive, for de har ingen hukommelse. Vi dødelige kan ikke, fordi vi altid vil huske hvad der blev undskyldt for. Ganske vist ser Vorherre alt (undtagen TV-Nord), men han har ikke Internet. Så drop de offentlige, kvalmende bekendelser.

Forleden i London sagde jeg nogle gange ”Excuse me” – det gør man jo. Indtil en ældre herre sagde ”There’s no excuse” og jeg blev lidt befippet. Der er ingen undskyldning. Jeg havde ikke engang gjort noget (endnu), og bad  ham om en forklaring. Han svarede blot som man gjorde i gamle dage i England, og han mente: du behøver ikke undskylde! 

Det er netop det, undskyld handler om – gem dine undskyldninger, til du har gjort noget galt.

Nå, jeg har vist taget et par minutter af din tid. Med vilje. Så: undskyld!