Klumme: Lyv og Læs!

En venlig læserinde af erindringerne har spurgt, om ikke jeg kan genudsende nogle af de klummer, jeg i 2011 udgav i bogen “Klummer er osse brød” og som er udsolgt. Bogen var i sig selv en genudsendelse af de 90 klummer, jeg skrev i gratisavisen Centrum i dens 9 måneder lange levetid i 2009-10. Her kommer så:

Lyv og Læs!

Jeg har læst Bibelen igennem 10 gange. Jeg har læst Kierkegaards samlede værker 8 gange. Jeg har læst Joyce og Proust og alle de andre kloge drenge. Jeg har en stor bogsamling og jeg har læst hele balladen for jeg kan li at læse og jeg har en såkaldt akademisk uddannelse og med den i bagagen tilhører jeg automatisk hvad nogle kalder kultureliten. 

Jeg har læst og læst og læst, og måske lyver jeg lige nu. Det seneste jeg har læst er at det er blevet moderne at lyve om sit læseri. Folk fortæller vidt og bredt om alt det, de har læst, fordi litteratur er et statussymbol som firhjulstrækkere og nye køkkener. 33 % af danskerne dyrker denne løgne-idræt for at puste sig op intellektuelt. Og det er jo forfærdeligt – tænk, hvis de ikke er så kloge, som de gir sig ud for.

Kultur-Brian kan godt køre sine kanoner i garage, for der er ikke brug for dem. Sagen er, at det er bedøvende ligegyldigt, om folk har læst H. C. Andersen og Kierkegaard og hvad Brian og Co. ellers synes er værdig til kanonisering. 

Det er ligegyldigt, fordi kunst ikke opleves på langs af historien, men på tværs. Det er ikke nødvendigt at have læst fynboens småborgerlige eventyr for at læse Knud Romers debutbog – den, der netop har været ude i prisregn. Det er ikke engang nødvendigt at læse Romers bog for at kende den. De fleste kan referere højdepunkter fra Bibelen uden nogensinde at have åbnet den. Den slags skal man ikke kimse ad. Stor litteratur går ind i os uanset om vi kan prale af at have mødt den ord til ord. Den siver ind i vore porer og vort sind lige så stille, fordi den manifesterer sig i det omgivne liv. Man kan faktisk opleve en hel masse Beethoven ved blot at have hørt lidt af Skæbnesymfonien. Og en helt masse Jackson ved at kende Bad.

Jeg anmeldte engang fagbøger for en avis. Det var et alvorligt og ansvarsfuldt job. Men jeg fandt ud af, at læste jeg forordet, indholdsfortegnelsen og litteraturhenvisningerne, så var jeg kommet langt. Kunne jeg give bogen mange stjerner for dét, skøjtede jeg den bare igennem. Med den bedste samvittighed.

Mennesker oplever kunst second hand og i nutiden. Derfor er det løgn at påstå en eller anden kongerække af forfattere og løgn at påstå, at det er så pokkers vigtigt at have læst det halve af verden. Det er finkulturelt og nedladende at en kulturminister eller en flok med en højere akademisk uddannelse ved bedre. Det er dig, der oplever kunsten. På din måde.

Så lyv og læs videre – eller la vær!