Hannen blandt høns

Scenen er en restaurant i Herning, tidspunktet engang i 90’erne. Jeg var som det meste af tiden på tjenesterejse for min arbejdsplads, Danmarks Radio. Efter dagens dont og når sulten meldte sig, spiste man et rimeligt måltid og ved sengetid havde man et tåleligt hotelværelse, alt sammen naturligvis bekostet af firmaet, der jo havde sendt mig afsted.

Herning var det altså, og det var en by jeg besøgte jævnligt, fordi det på flere måder er en god kultur- og kirkeby – de områder, jeg arbejdede mest med. Denne aften var dog anderledes end de fleste andre, for medens jeg venter på min mad opdager jeg, at jeg er den eneste mand i hele restauranten – samtlige andre 50-60 gæster var kvinder.

Det er jo lige mig og i et anfald af forundring og begejstring beder jeg tjeneren give en omgang på min regning. Tjeneren går rundt til alle bordene og viderebringer hver enkelt mit tilbud med et diplomatisk blik over mod mig. De fleste tager imod og efter et kvarter har alle noget i glasset og hilser høfligt og diskret på mig. Nogle kommer hen til mig og spørger til anledningen – jeg svarer at jeg aldrig før har oplevet at være ene hane i hønsegården og gerne vil kvittere for den sælsomme, men fornøjelige oplevelse.

Det var det. Jeg spiser færdig, betaler (naturligvis er “omgangen” for min egen regning) og går min vej. Jeg tænker ikke mere over det, før min chef en uges tid efter kalder mig ind i hjørnekontoret.

“Det var en fin gestus og jeg kender dig jo godt, men Danmarks Radio skal helst ikke have ry for at byde licensbetalerne på vin og øl i det offentlige”, betyder chefen mig. Jeg bedyrer, at jeg overhovedet ikke har nævnt DR og naturligvis har betalt selv. Jeg får et smil og et venligt klap på skulderen og ikke yderligere kommentarer.

Senere erfarer jeg, at én af de mange kvinder i restauranten var journalist på Herning Folkeblad og havde skrevet en i øvrigt positiv notits om begivenheden. Her var DR kommet i spil på en misforståelig måde. Ved nærmere eftertanke synes jeg, at der var noget uklædeligt he-man-agtigt over min gavmildhed, men det var sjovt så længe det stod på.