At samtale

Lørdag 30. april -22 havde jeg min sidste “Dialog” på Aalborg Teater. Gennem syv sæsoner har 61 kendte og mindre kendte personligheder i 28 samtaler lørdage kl. 10.30-12.30 i teatrets café deltaget sammen med mellem 20 og 60 menige deltagere. Det har drejet sig om emner som tilgivelse og straf, ensomhed, hjemløshed, køn og kunst, aktiv dødshjælp, sorg, fakenews, krænkelse og udskamning, skilsmisse m.m.

Jeg tilrettelagde og var moderator for samtalerne, en kær opgave, der blev tildelt mig af Hans Henriksen, da han i 2015 tiltrådte som chef for teatret og ville andet og mere med institutionen, end selve scenekunsten. Det var kontroversielt nok i sig selv og at Henriksen samtidigt satte et enormt skilt med Orwell-citatet “I en tid med universelt bedrag, er det at sige sandheden en revolutionær handling” op på teatrets ydermur (det hænger der stadigt) var ikke mindre ansporende for mit arbejde med “Dialog”. 

Faktisk havde jeg allerede året før afprøvet konceptet på “Café Susan Himmelblå” i Aalborg med en vis succes. Samtale var også kernen i ORDKRAFT Festival, som jeg bragte til verden i 2011 og én af de vigtigste søjler under slogan’et “samtale der fører til samarbejde” i Kulturmødet, som jeg opfandt i 2012. 

Dette sidste er vigtigt for mig – at samtale fører til samarbejde. Derfor er det også vigtigt, at der ikke er tale om publikum, men deltagere i mit samtale-koncept. Jeg anvender helst heller ikke ordet debat, der kommer fra det franske débattre, som betyder at kæmpe eller slås. Jeg inviterer gerne samtalepartnere, der er mere enige end uenige, så der ikke blot bliver tale om meningsmæssige markeringer, men om genuin, dybdegående behandling af de ofte svære temaer. Tidligt i mit liv var jeg imponeret over en fysiker, der sagde, at det punkt, hvor pendulets kræfter virkeligt kommer i spil er ikke når det svinger mellem yderpunkterne, men sitrer inde på midten.

Samtalen er som bekendt ikke opfundet af mig, men går tilbage til de store filosoffer i antikkens Grækenland (eller længere). Jeg er naturligvis heller ikke den eneste i dag, der anvender samtalen til fremdrift. Faktisk er der den sidste snes år opstået hvad jeg vil kalde en samtale-industri i Danmark og verden omkring det. Det kan være godt – bare ikke samtalen går i stå, fordi den bliver formålet i sig selv, og det ser jeg desværre ofte.

Det gør ikke behovet for samtale mindre vigtigt. Så længe mennesker taler sammen kriges de ikke. Det er selve kernen i samtalen. Og nok var min samtale 30/4-22 på Aalborg Teatret den sidste på dét sted, men det skulle ikke undre mig, om “Dialog” opstår et andet sted i byen. Der er både behov og interesse for det. Så jeg samtaler nok videre…