Uforudsigelig

Min gamle kollega og ven Jørgen Pyndt var så venlig at indbyde mig til samtale på Ordkraft festivalen 2022 om mine erindringer – oven i købet på én af festivalens scener; desværre uden noget imponerende tilskuertal. Han havde i forvejen betydet mig, at han betragter mig som “uforudsigelig”, hvilket ville være hans udgangspunkt for samtalen. 

Det opfattede jeg som en velment og nydelig cadeau fra en person, som jeg til gengæld betragter som meget forudsigelig. Lad mig straks pointere, at der heri ikke ligger nogen værdidom – jeg er sikker på, at forudsigelighed har stor betydning i livet og verden.

Når jeg er glad for prædikatet “uforudsigelig” er det fordi det stemmer overens med min selvopfattelse uden at jeg før har tænkt dybere over det. Det passer godt med min aversion mod rutiner, min rastløshed, utålmodighed og evige trang til at flytte mig både mentalt og fysisk. I øvrigt kan jeg undertiden blive overrasket over hvad jeg gør og siger – uden nødvendigvis at fortryde.

Som det modsætningsfyldte menneske jeg også er, holder jeg meget af at planlægge, skabe og holde orden og, så vidt muligt, aftaler m.m. Jeg interesserer mig for logistik og rationalitet i en grad, der kan få mig til at overveje, om der mon findes et “autistisk” hjørne i min hjerne.

Men uforudsigeligheden er jeg glad for og det er, har jeg fundet ud af efter Pyndts påpegning, en væsentlig drift for mig. Jeg er skeptisk over for nemme løsninger og det sker ikke sjældent, at jeg går til venstre hvis det oplagte er at gå til højre. Det kan naturligvis være risikabelt, i nogle tilfælde fatalt, men udfordrer også til det, man nu om dage efterspørger: omstillingsparathed og risikovilje og til helt elementært at tage sig sammen.

Uforudsigeligheden giver mange klø, anklager for inkonsistens, manglende empati, omtanke og intelligens, i nogle tilfælde store spørgsmålstegn eller manglende forståelse for mine eskapader, men befordrer også stor nysgerrighed over for hvem jeg er. I hvert fald hos mig selv – og det rækker.