Da digte gik i fisk

Det var i begyndelsen af 90’erne og i Esbjerg. Jeg havde produceret direkte højmesse i P1 fra Treenighedskirken (som man skal ind i for at finde smuk) og nu havde jeg begivet mig ind på Café Christian IX for at nyde lidt frokost før jeg vendte skuden hjemad. Esbjerg er efter min mening en noget ucharmerende by, men på trods af sin unge alder har den formået at skabe et kulturliv med musikkonservatorium, i slutningen af 90’erne et musikhus tegnet af Jan Utzon og i sammenhæng hermed et kunstmuseum og andet. Jeg havde derfor jævnligt ærinde i fisker/oliebyen.

Som andre steder voksede også nogle subkulturer frem, og ikke usædvanligt stødte de ofte sammen med den mere folkelige kultur, idet nogle tilbage i 60’erne opfandt den lidet flatterende betegnelse “finkultur” i protest mod de kunstneriske støttelove, som især socialdemokraterne indførte – og tak for det! Denne lille erindring fra Christian IX hin søndag fortæller med én kort sætning hvordan finkultur ofte modtages af menigmand, når de støder sammen i det offentlige rum. 

En lokal lyrikergruppe havde fået den idé at invitere unge digterspirer fra den københavnske forfatterskole som Poul Borum og andre oprettede engang i 80’erne. Disse fik nu hver 15-20 minutter til at læse deres digte op for en lille skare i et hjørne af den ret store café. Godt de havde en mikrofon for de var noget undseelige og beskedne i deres fremtoning. Man kunne kun lige ane de eksperimenterende digte i resten af etablissementet og det generede ikke stort. Og dog. 

Fiskerne havde deres eget hjørne i modsatte ende og jeg nød min mad i midten, akkompagneret af en smule uskyldig knækprosa á la: “Han nærmer sig – rører mig med øjnene – berører mig med hænderne – åbner mig – trænger ind” etc. etc. og, indrømmet: foredraget i en intim, lettere stønnende tone. Og så var det, at én af de rå fiskere på et tidspunkt råbte: “Nu gider vi ikke mere fissesnak nede i hjørnet!”. Den sagesløse digter læste videre med lavere volumen og jeg tænkte over det med fin- og folkekultur endnu engang…