Immateriel dragekæmper

Jeg har netop lidt et af mit livs større faglige nederlag. Jeg har måttet opgive en vision, som jeg har arbejdet med on-and-off i syv år. Projektet var det seneste i rækken af store idéer som Avantgarde.dk, Amplitude Festival, Ordkraft, Kulturmødet, KuDiGi Konferenz etc. som det dog lykkedes mig at komme i mål med. Men dette seneste har jeg skuffet lagt i skuffen simpelthen fordi der viste sig for mange benspænd: uforstående politikere, manglende finansiering, for lidt forståelse hos relevante personer og institutioner og andre forhindringer.

Jeg måtte kigge op på et lille billede, jeg har hængende på kontoret, og sukke dybt. Billedet, en såkaldt ikon, forestiller Sankt Jørgen, dragekæmperen, og det skrev journalist Malo Rud Bohnsen om i Nordjyske Stiftstidende i 2013. Teksten lyder lettere bearbejdet og meget forkortet således:

”Evanthore Vestergaard fik i 1995 et billede som forestiller Sankt Jørgen, der nedlægger dragen og det har stor affektionsværdi for ham. Han fik ikonet af sin nære ven, organisten Michael Austin ved en afskedsfest, da Vestergaard forlod Nordjyllands Radio til fordel for Danmarks Radio i København. 

Michael sagde, at jeg skulle have det, fordi det var så karakteristisk for mig at bekæmpe drager i mit arbejde som Sankt Jørgen gør det i det gamle sagn, fortæller Vestergaard, som i DR havde ansvaret for musik og arrangerede en masse kulturelle arrangementer. Det gør han stadig og i den form for arbejde har han altid skullet kæmpe mod drager i form af bureaukrati, mangel på penge – og mennesker, der synes, at hans ideer er for urealistiske.

Hvis man forstår drager som noget, der besværliggør livet eller truer med at komme i vejen for en, så synes Vestergaard at mange mennesker bruger tiden på at bekæmpe unødvendige drager – materielle ting og han har valgt at de drager, han skal bekæmpe skal bringe ham videre i tilværelsen og repræsentere andet og mere end et større hus og en ny bil”.

Således 2013. Jeg dropper stadig hus og bil, men venter nu på at en ny vision åbenbarer sig. Så er det op på hesten – og så drager jeg videre med et immaterielt sværd i hånd.