Døbt som 17-årig

Jeg blev døbt 9. maj 1971. Da var jeg fyldt 17 år og der var altså tale om hvad man kalder ”voksendåb”. Når det skete så sent var det fordi jeg voksede op i sekten Det Danske Missionsforbund, noget Indre Missionsagtigt som jeg i en tidlig alder tog afstand fra. I Missionsforbundet havde man ikke barnedåb, man blev i stedet for ”fremstillet” for menigheden hvilket også var sket dengang i 1954. Man kan altså sige, at jeg først blev fremstillet af mine forældre, derefter fremstillet i missionshuset.

Af samme grund var jeg ikke konfirmeret. Konfirmationen er jo den unges rituelle bekræftelse af dåben og uden dåb naturligvis ingen konfirmation. Missionens parallel hed ”overhøring” som var kulminationen på forberedelsen – det ”at gå til præst”. Det jeg gjorde som de fleste andre, men overhøres ville jeg ikke – i det hele taget hader jeg at blive overhørt.

Men døbes ville jeg altså da jeg blev 17. Tanken havde modnet sig i et par år, tror jeg, og nu henvendte jeg mig til sognepræst Helge Lundberg i Ansgars Kirken Aalborg, en kirke og præst jeg havde kendt siden jeg kunne gå. Først for at hjælpe min far som var kirketjener, siden jeg var 12 som orgelelev og lejligheds vikar ved gudstjenester. 

Der var, ud over Vorherre, kun to, der i forvejen kendte til begivenheden: præsten og mig. En times tid efter højmessen, hvor kirken var tom, kirketjeneren (altså min far) havde låst af og var gået hjem, mødtes jeg med pastoren ved døbefonten og en ven, jeg havde sat stævne. Efter at have informeret vennen om hans rolle som vidne (hvilket kom lidt bag på ham) foretoges ritualet. Der var ingen salmer, ingen prædiken, ingen menighed; hele herligheden varede under 10 minutter. Vi sagde farvel og tak til hinanden og jeg vandrede hjem og fortalte mine forældre hvad der var sket.

Det var det. Ud over det centrale – bekræftelsen af mit tilhørsforhold til Gud – var jeg blevet medlem af Den Danske Folkekirke, som jeg allerede havde arbejdet i nogle år. Jeg meldte mig ud af Folkekirken 7. januar i det Herrens år 2002 i Sankt Johannes Kirke i København. Uden ritual.