VIP – Jørgen Pyndt

Min serie her i Erindringerne med overskriften ”VIP” handler om mennesker, der på forskellig vis har fyldt mere end så mange andre i mit liv. Et af de oplagte emner er Jørgen Pyndt, som jeg har nævnt flere gange. Dels fordi jeg har kendt ham siden jeg var 14, dels fordi vore veje har krydset hinanden mange gange. Det er på tide han får sit eget kapitel.

Da Jørgen kom til Aalborg som ung journalist i 1967 var jeg 13. Året efter blev han redaktør for en ugentlig ungdomsside i Aalborg Stiftstidende, som jeg blev fast leverandør af stof til – digte, essays, kommentarer etc. – naturligvis i det ungdommens perspektiv som jeg kunne præstere.

Ti år efter kom jeg til Nordjyllands Radio som free lancer og her var Pyndt journalist. Gennem i hvert fald 20-25 år dækkede vi sammen Skagen Festival – jeg som musikproducer, Jørgen med meget engagerede reportager. En del år senere blev han i øvrigt min chef på Nordjyllands Radio en kort tid.

I 0’erne blev jeg free lancer på TV2Nord et par år og her havde Jørgen for længst slået sit ry fast som den nordjyske ”Mr. News”. Da jeg i 2010 stiftede Forlaget Nordkraft var én af de første udgivelser Jørgen Pyndts bog om Skagen Festival gennem 40 år, et digert værk, der også indeholdt en CD med optagelser gennem årene. Og da jeg i 2011 skabte Ordkraft Festival sammen med Per Jensen, Poul Krabbe og Ernst Trillingsgaard, gik der kun et år før Jørgen trådte til som en hårdtarbejdende formand – det blev vist til 10 år på posten. 

I dag er vi begge skribenter på mediet www.kulturen.nu og ud over alt det nævnte er der alt det løse, som f.eks. at Jørgen har dirigeret en samtale med mig på Ordkraft og jeg én med ham på Aalborg Teater med mere – f. eks. at vi er ”venner” på Facebook.

Her karakteriserede Jørgen mig forleden som ”nedrig” – en raffineret reaktion på at jeg havde kaldt ham ”ordrig”. Som von Clausewitz sagde: ”En krig begynder først, når der er en, der slår igen”. Jeg har det med at slå først. Jeg finder et frækt og usagligt slag i bolledejen og en hurtig tilbagetrækning velgørende. Jeg drillede videre indtil Jørgen noterede: ”Jeg gider dig ikke mere. Overhovedet”. Men, men: når man etablerer og vedligeholder en markant offentlig profil må man tåle lidt af hvert, f. eks. en verbal satiretegning.

Da Jørgen i 2016 forærede sig første bind af sine erindringer skrev han på titelbladet ”Kære Evan. Tak for gode timer sammen. Måtte de komme igen”. Måske har jeg skaffet mig (endnu) en ikke-ven på Facebook, men heldigvis én af de kvalificerede. Jeg har en formodning om, at Jørgen stemmer på Radikale. Den slags har det jo med at ændre mening. Så måske kommer jeg med i et kommende bind af Jørgen Pyndts erindringer. Han vil i hvert fald være at finde i mine – for han er en vaskeægte VIP’er.