Er jeg misbruger?

Dette intimiderende spørgsmål har jeg fået én gang i mit liv i forbindelse med en ”sag” i DR, som handlede om noget helt andet. Jeg blev noget forfjamsket over spørgsmålet som vist var til en slags spørgeskema, og jeg fik hverken svaret på eller spurgt ind til spørgsmålets relevans.

Til gengæld har jeg mange gange siden spurgt mig selv, om jeg er misbruger. Uden at jeg nogensinde er nået frem til et skudsikkert svar vil jeg tro, at det bliver et ”ja”. Jeg er misbruger på flere måder og af mangt og meget. Jeg er god til at svare uden om på kontroversielle spørgsmål (hvad det angår kunne jeg godt blive politiker), men før jeg gør det i nærværende bekendelse går jeg lige til sagen.

Jeg har et par gange under nervesammenbrud og under kontrollerede former eksperimenteret med LSD og andet af slagsen. Jeg har berettet før i disse spalter om, hvordan en overlæge i psykiatri engang bragte mig tilbage i tiden med disse stoffer. Ulovligt og derfor skal lægens anonymitet bevares, selvom han er død i dag. Det havde ikke nogen større, længerevarende effekt, men det var spændende og det var ikke vanedannende, selvom det var et misbrug. Ellers har jeg aldrig så meget som røget en pibe hash.

Jeg er storryger og det er jo et fatalt misbrug, som jeg hele mit liv har gjort alt for ikke skulle gå ud over andre mennesker. Og så er jeg – måske – alkoholiker! Det lille ”måske” er vigtigt, for jeg har aldrig fået diagnosen, hvis den findes, og mit alkoholforbrug har aldrig medført arbejdsmæssige (men dog familiemæssige) problemer, endsige konflikter med loven og den slags. Når jeg skriver ”måske” er det også fordi jeg ikke kender andet end populærvidenskabelige definitioner af den slags misbrug. Jeg anerkender således ikke det der med syv genstande om ugen, kald det gerne fornægtelse. Engang bad jeg min læge om en recept på antabus, men jeg var så flov over det at jeg bad en ven hente stadset på apoteket. Pakken blev aldrig anbrudt. 

For mig er det mindst syv genstande om dagen – ofte flere. Den begynder med en formiddagsøl med en skarp til, men som regel ikke mere før jeg genoptager arbejdet. Hen under eftermiddag hygger jeg mig igen på et af mine stamsteder (jeg drikker yderst sjældent i hjemmet) og det kan godt blive til en del, med mindre jeg skal på arbejde igen. Da jeg er glad for mad ledsages middagen, hvad enten det er ved 19-tiden i Danmark eller ved 22-tiden i Frankrig, af en god vin og kaffe med avec. Jeg kan sagtens fortsætte over midnat med en af mine yndlingscocktails i en club et sted. Aldrig alene. Engang bad jeg min læge om en recept på antabus, men jeg var så flov over det at jeg fik en ven til at hente stadset på apoteket for mig. Det kom aldrig i brug.

Jeg kan ikke bortforklare dette misbrug og det hører nok aldrig op. Jeg ved fra min både faglige og private omgangskreds at jeg langt fra er alene – og jeg har tidligere berettet, hvordan alkohol også kan virke positivt befordrende for kreativiteten.

Men en bortforklaring af spørgsmålet ”Er jeg misbruger?” kommer jeg gerne med: Ja, jeg er storforbruger af kærlighed, ånd, kunst, religion, erotik og andet godt. Til dem, der ikke er det: kom i gang før det er for sent!