Generøs eller tossegod?

Der er ikke meget i dette liv, som jeg ”hader”, men gerrighed og nærighed er nogle af de egenskaber jeg mildt sagt ikke har respekt for. Naturligvis slet ingen, når det gælder det rent menneskelige, men heller ikke når det handler om det materielle. Fornærede mennesker er en plage. De er som regel også misundelige – det man i gamle dage kaldte ”avind” som egentlig betød ”modelske”, altså hade, og så er vi ude i et felt, hvor også nid og nag, bitterhed og ærgrelse er at finde. Den slags er ikke værd at samle på.

Jeg er selv blevet kaldt både tossegod og generøs. Min ven Per Jensen havde den venlighed i forordet til min bog ”Signatur” at skrive: ”Evan er umådelig følsom, kærlig og betænksom og det vil han hade, at jeg skriver. Han vil give sin sidste krone til sidemanden i baren, der mangler den”. Bortset fra at jeg ganske rigtigt hader at nogen skriver sådan om mig, så er jeg naturligvis rørt til tårer og siger af hjertet tak.

Jeg ved ikke engang om det er rigtigt, men hvis det er, så er det ikke noget, jeg vil bryste mig af. I virkeligheden er det måske meget egoistisk: jeg gider simpelthen ikke diskutere penge, jeg orker ikke at se på at mine medmennesker lider nød, hvis jeg kan lindre den, og i det hele taget vil jeg helst have ordentlige forhold for alle, så vi har overskud til at leve et godt liv. Kald mig naiv, generøs eller tossegod…

Hvis dette kan siges at være gode egenskaber skal for fuldstændighedens skyld nævnes én af mine mange dårlige egenskaber, som ofte giver mig både praktiske og sjælelige problemer: jeg er utroligt dårlig til at tage imod får jeg ofte at vide. Ikke at jeg på nogen måde mener at have noget til gode – tværtimod føler jeg mig forkælet af livet. Jeg oplever stor generøsitet og kærlighed fra mine medmennesker. Det, jeg ikke kan finde ud af, er købmandshandeler, bytte-leg og ”noget for noget”, som jeg har det største ubehag ved. Jeg kan simpelthen ikke tage imod ”sidemandens sidste krone” og det er jeg faktisk ikke stolt af for det virker ofte arrogant og akavet og jeg arbejder på sagen – som med så meget andet. Men jeg tør ikke love noget…