Kapitel 300 – ER INDRE

Dette er kapitel 300 i mine erindringer på www.engang.nu og i bøgerne af samme navn, der udkommer hvert år 3/3. Med dette kapitel runder jeg 145.000 ord i det jeg kalder ”Essays om livet og omegn”. Jubilæet giver mig anledning til endnu engang at fundere over, hvad erindringer egentlig er og hvordan mine bliver til, både i mit sind og i de mange ord.

Erindringerne er udkommet siden 3. februar 2019 hvor jeg fyldte 65. Der er planlagt over 1.000 kapitler og de fleste er skrevet mellem 2004 og 2015. Jeg publicerer ca. 75 om året, og de samles så op én gang årligt i trykte bøger. Selvom mange er skrevet for nogle år siden, er der ingen, der slipper ud uden først at være redigeret og opdateret, fordi jeg har indbygget tre trin i teksterne: først selve erindringen, så en perspektivering (erfaring) og slutteligt en ”erkendelse” – kort sagt: hvad kan jeg lære? 

Hvorfor skal mine (indre) erindringer blive til skrevne ord, som oven i købet offentliggøres? Det letkøbte svar er at finde i forordet: ”Fordi de er der. Tiden er kommet til at rydde op og ud, si og sortere; fortælle det, der ikke kom med i bøgerne og foredragene, i salonerne og på værtshusene, i samtalerne og skænderierne”. Men der er naturligvis også en dybere mening med erindringerne – ellers ville jeg ikke kunne holde det store arbejde ud. Fortiden så at sige flytter ind i nutiden og det kan være psykisk udfordrende at genopleve og verbalisere fortidige hændelser. 

Baggrunden er også det paradoks, at jeg ikke tror på fortiden før den er blevet en del af nutiden og jeg kan se den i øjnene. Det rejser et filosofisk problem, som Nietzsche formulerede sådan: ”Der findes ikke kendsgerninger, kun fortolkninger”. Det er faktisk min erfaring, og selvom det skal tages med et gran salt – det, jeg beskriver er jo foregået i en eller anden form, er beskrivelsen af de faktiske forhold naturligvis genstand for hukommelsen og den måde, jeg efterdags har oplevet hændelserne på.

Kildemateriale er der en del af. Selvom jeg ikke har været flittig til en systematisk arkivering af hvad jeg har sagt og skrevet gennem snart 60 år, så har jeg flere flyttekasser fyldt med større og mindre notater, tusindvis af breve/mails og en arv fra min far i form af nogle tunge udklipsmapper. Dertil kommer de offentlige arkiver – jeg har altid haft et stort behov for at udkomme.

Mere interessant er måske de redskaber, jeg anvender i min erindringsskrivning. Jeg har tidligere beskrevet, hvordan jeg arbejder ud fra en sproglig opfattelse af erindringen. På tysk betyder ordet faktisk ”at gøre indre”, ikke blot at huske. Det betyder for mig at indlejre hændelsen i mit sind på en hylde, hvor den kan ”kommunikere” med andre tildragelser i mit liv. Denne ”kommunikation” finder sted uophørligt og skaber en slags prismeagtig hukommelse om mit liv som det former sig både før og nu, og bliver til erfaring og erkendelse.

Jeg har været i terapi for at opdyrke en anden erkendelsesform, som jeg finder mere og mere brugbar i mit liv: begrebet ”lucid dreams”. Jeg vil ikke beskrive fænomenet fagligt, men for mig betyder det, at jeg i høj grad kan styre mine drømme hen imod bestemte hændelser og personer. Der opstår næsten psykedeliske tilstande i min søvn, men det spændende er dels at jeg bevæger mig ind ud ud ad virkelighederne i 3D-format med en detaljerigdom, der ofte virker skræmmende, dels at hændelserne står lyslevende for mig, når jeg vågner. Jeg kan også komponere musik og tekster på den måde. Undertiden skal jeg bare rejse mig fra sengen og sætte mig hen til mit blanke nodeark eller papir med blyanten i hånden for at færdiggøre mit værk. 

Der er sikkert mange, der kender og bruger denne ”strategi”; for mig er den blevet et væsentligt livsgrundlag næsten på linje med min religion. På den måde griber lucide drømme afgørende ind i min hverdag – på godt og ondt, for det sker, at jeg føler min psykiske helse så meget i fare, at jeg må ”melde mig ud” af virkeligheden for en tid og simpelthen afstå fra at skrive og tale. Tanken og bevidstheds-strømmen er jeg jo ikke herre over (endnu).

Derfor husker – eller: erindrer jeg videre i kapitel 301, 302, 303 og ff.