Mit liv med kunst

Jeg har levet med kunst så langt tilbage jeg kan huske. Der var ikke egentlige kunstnere i min barndom, selvom min mor var musiklærer og min far i sin ungdom havde studeret sang på konservatoriet, dog uden at drive det til noget professionelt. Det var heller ikke fordi kunst var samtaleemne ved aftensmaden, og mit barndomshjem var ikke præget af stor kunst på væggene, men dog med ægte skilderier og ikke de reproduktioner, der blev moderne i 60’erne. Onsdag aften blev der lyttet til Radioteatret på P1, man frekventerede lejlighedsvis kirkekoncerter og nogle gange om året gik man i teater – ikke ofte, men dog. Hertil kom så TV, der fyldte meget på et tidspunkt, hvor kunst i forskellige afskygninger fyldte mere i TV, end i dag.

Da jeg var 10-11 år begyndte jeg selv at gå på udstillinger og koncerter, læse bunker af bøger, gå i teatret etc. Jeg forsøgte mig ud i alskens kunstarter – malede en smule, lave en slags abstrakt film med mit smalfilmskamera og så det, der blev mit fag: jeg gik til musikundervisning fra mit 5. år og skrev min første musik som 9-årig. Senere uddannede jeg mig som skabende og udøvende kunstner – komponist og organist.

Jeg kan ikke forestille mig et liv uden kunst, måske fordi jeg ikke har oplevet det, men mest fordi jeg tror på kunstens afgørende betydning for det enkelte menneske og samfundet som sådant. Kunst er lige så vigtig som den luft, vi indånder.

Jeg har også livet igennem beskæftiget mig med kunst på et teoretisk plan. Igen og igen skrevet og talt om kunstens væsen og væren, dens funktion og rolle, politiske hensigt etc. Tidligt grundlagde jeg i min tænkning en slags dogmer, som jeg stadig tror og arbejder på, herunder ovenstående om kunstens betydning, men også modsætningen mellem kunst og kultur ud fra et bonmot, som jeg måske/måske ikke selv har opfundet: ”Kunst bevæger, kultur bevarer”. Jeg modsiger med det den udbredte holdning, især på de nordlige breddegrader, at kunst er en delmængde af kultur på linje med sport, madvaner og andre menneskelige idrætter.

Vigtigt er det for mig, at kunst knytter sig til sanser og følelser, men også udvider og udvikler intellektet. Med kunst mener jeg i øvrigt alle kunstarter: musik, litteratur, billed/rumkunst, drama, herunder film, ballet, eventuelt arkitektur og andet. Jeg er storforbruger af det meste, dog en smule konjunkturbestemt, f.eks. er jeg de seneste år vendt tilbage til klassisk musik efter et par årtiers pause.

For nogle år siden talte min p.a. op, at jeg på et år havde skaffet mig 1,8 kunstoplevelser pr. dag. Altså havde jeg alle årets 365 dage været til koncert, udstilling, i teatret og lignende to gange. Dette ud over mit skrivearbejde – komposition, bøger og journalistik – mediearbejde, formidling, organisationsarbejde m.v. Det giver derfor god mening her i Erindringerne at skrive en lille serie kapitler om mit liv med de forskellige kunstarter. Denne være hermed indledt.