Meningen

Der er meningen og så er der meninger. De sidste har jeg mange af, den første mangler jeg. Jeg har, som måske de fleste, ledt efter meningen med livet hele livet. I og for sig fik jeg et bud på sådan en i vuggegave som barn af kristne forældre, men det var først i det Herrens år 1968, hvor jeg fyldte 14, at meningen for alvor kom på dagsordenen da jeg mødte eksistensfilosoffer som Kierkegaard, Heidegger, Sartre og Camus og begreber som ontologi, dassein, kastethed og aleatorik kom ind i mit vokabularium.

Den østrigske neurolog og psykiater Viktor Frankl er citeret for udsagnet “Meningen med livet er at give livet mening”. Det kan han jo sagtens sige, og så kryptiske udsagn kræver som regel en forklaring, som han sikkert også gav. Under alle omstændigheder rummer denne, næsten nihilistiske, sproglige rundgang – ja: mening, for hvad nu hvis der ikke er en mening med livet ud over den, mennesket selv giver det? Hvad hvis livet er uden mening – mening-løst?

Tanken virker absurd, et ord som ofte forbindes med mening(sløst), men som vel betyder ufornuftigt. Meninger er der mange af, men meningen er der kun en af ligesom sandheden. Når et menneske slår et andet ihjel et det vigtigt at fastslå hvorfor. I det tilfælde betyder “meningen” motiv.  Det er lidt underligt for samme ord bruges om den sandhed en kunstmaler viser os, og den er jo alene hendes fortolkning af virkeligheden, også et ord, der ofte er synonym med sandheden.

Som med andre begreber og fænomener kan man bruge “kærlighed” som måler. Hvad er meningen med kærlighed? Det er jo et umuligt spørgsmål, som kun kan besvares ved dets modsætning: kan man overhovedet finde en mening med livet uden kærlighed? 

Også på dette punkt har jeg troet, at afklaring kom med alderen. Det er ikke sket; endnu bør jeg vel tilføje, men i betragtning af, hvor lang tid det har taget ikke at nå videre med spørgsmålet, er det nok tvivlsomt om jeg når i mål med et svar på det. Måske er meningen med livet – hvis man skal lægge sig lidt op ad Frankl – at spørge til meningen med livet uden at finde svar.

Det er vist min foreløbige status på det, som mange nok vil finde unødvendigt at beskæftige sig med (de kan så have en masse meninger), men som jeg altså har brugt og stadig bruger en del af livet på. Jeg slipper nok ikke spørgsmålet om meningen med livet før livet slipper mig.